1) Hvad laver du når du ikke er formand?
- Jeg har altid været et sportsmenneske. Jeg har gået til dans og spillet håndbold helt op i voksenårene. Nu er jeg mor og hustru og har to voksne børn og en mand. Den sparsomme tid, vi har sammen, går meget med bare at være sammen, men også at være i vores hus og have. Vi rejser sammen, og så dyrker jeg forskellige sportsgrene, som jeg kan få passet ind med mit vilde liv. Jeg løber, og jeg cykler en del. Til sommer skal jeg være med på Team Rynkebys hold til Paris. Jeg er med på Rigshospitalets hold.
2) Hvorfor blev du sygeplejerske?
I gymnasiet fik jeg sommerferiejob på et plejehjem. Det chokerede mig. Jeg synes, der var en magtesløshed hos de ældre, som lå i sengene i mange timerne. Det var ikke værdigt. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde med sygepleje. Senere søgte jeg ind på sygeplejeskolen og har hver dag i min uddannelse og siden haft en fornemmelse af, at det var rigtigt for mig.
3) Hvordan ser du på alternative behandlingsformer i sundhedsvæsenet?
- Vi har lige lavet principper om, hvordan vi forholder os til den alternative behandling. Mange sygeplejersker arbejder med anderledes behandlingsformer f.eks. kinesiologi og zoneterapi. Og med alle de penge, danskerne lægger i alternative behandlingsformer uden egentlig at vide ret meget om effekten, så er det et felt, vi er nødt til at kigge nærmere på og få et tættere samarbejde med.
4) Hvad betyder fagbevægelsen for dig?
- Da jeg startede som tillidsrepræsentant var der 40 timers arbejdsuge, tre ugers sommerferie og barselsorlov på 14 uger. Der er sket så mange store ting i de år, jeg har været i fagbevægelse, at jeg bare må sige: Hvis det ikke havde været for fagbevægelsen, så havde det ikke set sådan ud. Det samme med Dansk Sygeplejeråd. Alle dem, der er udsat for en arbejdsskade, bliver syge eller får en opsigelse. De har et enormt stort sikkerhedsnet i at være medlem af en fagbevægelse, og mange kommer tilbage og siger "tak for hjælpen".
5) Har du et forbillede?
- Jeg har altid været fascineret af Nelson Mandela. At man ikke lader sig slå ud. Som han siger: Kunsten er ikke at falde. Kunsten er at rejse sig, når man er faldet. Det brugte jeg, da jeg tabte formandskampen i FTF. Efter nederlaget kastede jeg mig ind i det internationale arbejde i Dansk Sygeplejeråd og blev senere formand for de europæiske sygeplejersker, og jeg er stadig dybt engageret i al det internationale arbejde.
Avisen.dk har mødt de danske fagbosser til en snak om deres historie. Få den her.
Grete Christensen: Mor var direktør i mit hjem
Bente Sorgenfrey fortæller om kræft og hademails
Læs i morgen: Harald Børsting: Fra fiskepakker til fagboss