- Kan I undvære en skilling?
Sådan lyder spørgsmålet ofte fra tiggere, når de beder forbipasserende om penge i de store byer. Men langt de fleste danskere går forbi og undlader at komme mønter i tiggerens papkrus. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk blandt 1.020 repræsentativt udvalgte danskere.
Kun 11,4 procent af danskere giver ifølge undersøgelsen penge til tiggere på gaden herhjemme. Det samme gør sig gældende, når danskere møder tiggere i udlandet.
At flertallet af danskerne lader pungen blive i tasken, kommer ikke bag på Christina Strauss, der er formand for de hjemløses landsorganisation, Sand.
- Der er ikke ret mange, der hjælper tiggere mere. Da jeg selv gik på gaden, oplevede jeg, at folk kiggede den anden vej. Ikke fordi det er kolde mennesker, men jeg tror ikke, at de kunne rumme, at der findes så fattige mennesker, siger Christina Strauss.
Da hun levede som hjemløs i Aarhus, oplevede hun, at det var forbundet med stor skam at tigge. Og at omverdenen havde en forventning, om, at hjemløse blot kunne tage sig sammen.
- Jeg synes, at jeg tog mig sammen hver dag, når jeg skulle skaffe penge til mad og et sted at sove, siger hun.
På gågaden i København er der ofte tiggere. Arkivfoto: Nikolai Linares, Scanpix.
Mange kan ikke klare sig
I Rådet for Socialt Udsatte vurderer formand Jann Sjursen, at mange har den grundopfattelse, at det ikke er nødvendigt at tigge i Danmark.
- Der er en holdning om, at sikkerhedsnettet i vores velfærdssamfund er så fintmasket, at det ikke skulle være nødvendigt. Men det er en klar misforståelse, for der er rigtig mange, der ikke kan klare sig, og som behøver hjælp, siger Jann Sjursen.
I den nye Wilke-måling svarer et markant flertal på 73 procent, at tiggeri ikke bør være lovligt i Danmark. Signalet fra danskerne kommer på et tidspunkt, hvor en række politikere har tordnet mod udenlandske tiggeres opførsel. Debatten førte til, at et flertal i Folketinget i hast vedtog at skærpe straffen for 'utryghedsskabende' tiggeri i gågader, ved stationer, i offentlige transportmidler og ved supermarkeder.
Det var ikke mindst utilfredshed med tilrejsende romaer i København, der førte til lovstramningerne, som blandt andet betyder, at tiggeri kan straffes med 14 dages ubetinget fængsel uden forudgående advarsel. Og netop det aktuelle, kritiske fokus på østeuropæiske tiggere kan betyde, at danskerne i stigende omfang lader pengene blive i egne lommer, mener Christina Strauss.
- Jeg tror, at mange danskere mener, at vi skal passe på vores egne først. Problemet er bare, at det gør vi heller ikke. Og de nye lovændringer gælder jo for alle, siger Christina Strauss.
Hun henviser til, at den skærpede kurs ikke alene betyder, at tiggeri kan føre til fængselsstraf, men at politiet også har fået øgede beføjelser til at opløse og forbyde hjemløselejre. Det kan få konsekvenser for danske hjemløse, vurderer Christina Strauss:
- Det betyder, at flere hjemløse ikke må sove sammen på gaden. Hvis man ikke var udsat og desperat i forvejen, så bliver man det, siger Christina Strauss.
Christina Strauss har selv været hjemløs og oplevet blikke, der vender væk, når hun bad om penge. Foto: Eva Ligaard Hald.
Stigende antal tiggere
Hun frygter nu, at flere udsatte borgere vil begynde at stjæle eller begå anden kriminalitet, hvor straffen godt nok er den samme, men hvor risikoen for at blive opdaget måske er mindre.
I Rådet for Socialt Udsatte understreger Jann Sjursen, at han ikke vil gøre sig til moralsk dommer over, om man skal give tiggere penge eller ej. Men der er et problem med de udsatte borgere:
- Vi har et problem med et formodentlig stigende antal tiggere i Danmark. Der er brug for en samfundsindsats, og hjælpen behøver ikke nødvendigvis være penge, det kan også være tilbud, der kan hjælpe dem ud af misbrug eller psykiske problemer, siger Jann Sjursen.
Christina Strauss supplerer:
- Vi synes ikke, at det skulle være nødvendigt at tigge i Danmark. Vi synes, at Danmark burde være så stærkt et velfærdssamfund, at folk ikke skal bo på gaden.