Udenlandske hjemløse befinder sig i stor stil i de danske gader, uden de er registreret nogen steder. De samler flasker, tigger og sover under den åbne himmel.
Især i København, har de mange udenlandske hjemløse taget ophold. En ny rapport giver nu et indblik i, hvor mange der egentlig er, og hvad deres baggrund er.
Rapporten er lavet af Kirkens Korshærs kontaktsted for udlændinge, Kompasset, der ligger i Københavns nordvestkvarter.
Den viser, at der fra 2013 til 2016 var 1.669 forskellige udenlandske hjemløse i Kompassets lokaler.
Rapporten er en af meget få kilder, der kan fortælle, hvor mange udenlandske hjemløse, der opholder sig i Danmark. Seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, fortæller, at det er svært at få det fulde overblik, da der er meget stor udskiftning blandt de udenlandske hjemløse.
- Det er en mere flygtig gruppe hjemløse. De kommer hertil og rejser tilbage igen løbende. De er heller ikke registrerede i landet, og har ikke noget cpr-nummer. Derfor er de ikke kendt af systemet på samme måde, siger Lars Benjaminsen.
Unge østeuropæiske mænd
Det er typisk unge mænd, der tager turen til Danmark. 91 procent af brugerne hos Kompasset mellem 2013 og 2016 var mænd, og heraf var næsten 60 procent af dem mellem 21 og 40 år.
64 procent af Kompassets brugere stammer fra andre EU-lande. Mange kommer fra østeuropæiske lande som Rumænien, Polen og Bulgarien.
En anden stor gruppe af EU-borgere stammer fra Italien, Spanien og Portugal, og er især mennesker med afrikansk baggrund, der har fået statsborgerskab i det pågældende land. Afrikanere og andre med opholdstilladelse i et andet EU-land udgør 23 procent af Kompassets brugere.
Til sidst er der en restgruppe på 13 procent bestående af personer med 'ukendt statsborgerskab', asylansøgere og personer fra tredjeverdenslande uden opholdstilladelse i et andet EU-land.
De skal væk fra gaden
Kompasset, der har lavet rapporten, er et af Kirkens Korshærs mange tilbud til hjemløse. Det er henvendt til udlændinge, og Kompassets leder, Susannah Sønderlund, fortæller, at man på stedet rådgiver de hjemløse migranter i, hvordan de bedst skaber en tilværelse i Danmark.
- Mange af de her mennesker, har været på en lang rejse. Når vi møder dem, prøver vi at opbygge en relation og spørge dem, hvad de har tænkt sig at lave i Danmark. Har de en fremtid her, eller er det bedre at skabe en kontakt til netværket i deres hjemland, siger Susannah Sønderlund.
I hjælpeorganisationen Blå Kors møder man også mange af de udenlandske hjemløse. Generalsekretær, Christian Bjerre, peger på, at den vigtigste opgave er, at de udenlandske hjemløse ikke opholder sig under den åbne nattehimmel.
- De skal væk fra gaden for at undgå, at de havner i kriminalitet, misbrug, sygdom eller bare generel elendighed, mens de er her. Vi tænker, at de kan få ophold på vandrehjemsniveau i den tid, de er her. Det er uværdigt, at de skal leve på gaden, siger Christian Bjerre.
Ikke kommet for at nasse
Både Christian Bjerre fra Blå Kors og Susannah Sønderlund fra Kompasset er enige i, at den store gruppe af hjemløse migranter ikke er taget til Danmark med det formål at få del i de danske velfærdsydelser. De aner simpelthen ikke, at de findes.
- Det er de færreste, der lander i Danmark og ved noget som helst om velfærdsydelser. De er her for at finde et arbejde. Hvis de ikke kan det, rejser de hurtigt hjem igen eller videre. For manges vedkommende er det til vores nabolande eller andre europæiske storbyer. De er villige til at tage hvor som helst hen, hvis der er noget at lave, siger Susannah Sønderlund.
Tvinger manglen på arbejde brugere til at begå kriminalitet?
- Det aner vi ikke, for vi forholder os kun til, hvad de her mennesker fortæller os. Vi tager selvfølgelig afstand fra det, men vi har kun åbent fire dage om ugen fra 9-15, og vi kan ikke holde styr på, hvad folk foretager sig, når de går fra Kompasset, siger hun.
Susannah Sønderlund fortæller, at rigtig mange af de udenlandske hjemløse skraber penge sammen ved at samle flasker eller sælge gademagasiner. Ifølge hende er det de færreste, der ender med at finde fast arbejde i Danmark. De, der gør, ender med job i restaurations- eller rengørings-branchen.