Ingen syge skal falde i et hul, hvor de står uden forsørgelse, sagde politikerne efter reformen af sygedagpengesystemet.
Men det forstår Kirsten ikke, for hun er både syg og uden indtægt.
Kirsten falder i et hul mellem loven om fleksjob og loven om dagpenge.
Kommunen mener, at den 58-årige kørestolsbruger er for rask til at få fleksjob eller anden hjælp, fordi hun kan arbejde omkring 25 timer om ugen.
På den anden side er loven sådan, at man slet ikke har ret til dagpenge, hvis man ikke kan klare en arbejdsuge på 30 timer.
Derfor står Kirsten arbejdsløs uden ret til hverken sygedagpenge, fleksjob eller dagpenge. Hun kan heller ikke få kontanthjælp, fordi hendes mand tjener for meget.
”Det er så træls, som noget kan være,” siger Kirsten, der gerne vil være anonym, da hun er bange for at skade sin sag, hvis hun står frem.
I kørestol efter 13 operationer
I 2009 skulle hun opereres for slidgigt i knæet, men lægen lavede en fejl, og der gik betændelse i det.
Efter 12 gen-operationer er knæet erstattet af en cementklump, der holder knoglerne fra hinanden. Kirsten sidder i kørestol og har stærke smerter.
Udsigten til, at cementklumpen en dag ikke holder mere, og smerterne bliver stærkere, får Kirsten til at græde ved tanken, for så skal benet amputeres.
Hun har været sygeplejerske siden 1980 og fik slidgigt som 53-årig. Men efter fem år med sygdom er hun ikke kommet nærmere et andet arbejde.
”Jeg har arbejdet alle mine dage, betalt til fagforeningen og til efterløn, og nu har jeg været nødt til at betale en privat socialrådgiver for at prøve at få kommunen til at ændre mening og give mig fleksjob. Så er man altså desperat, når man gør det," siger Kirsten.
Syede hjemme for at arbejde mere
Det sidste, kommunen sendte Kirsten ud i, var et revalideringsforløb på en skole.
Hun var virkelig glad for jobbet, men kunne med nød og næppe arbejde 25-27 timer om ugen. Fordelt på den måde, at hun arbejdede fire dage om ugen og gik hjem før klokken 14.
Om eftermiddagen og aftenen sad hun så hjemme og indhentede nogle flere timer ved at sy puder og lave andet håndarbejde til skolen.
Efter forløbet har kommunen skrevet til hende, at de vurderer, hun er klar til at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked eller ’eller stå til rådighed for a-kassen’.
”Det er fuldstændig volapyk. Kommunen ved godt, at jeg ikke kan få dagpenge. Vi har talt om det. De har også selv talt med min a-kasse, der stillede spørgsmål, om jeg kan stå til rådighed i 30 timer,” siger Kirsten.
Kirsten: Hvem vil ansætte mig til fuld løn?
I det samme brev skriver kommunen, hvor hun kan søge kontanthjælp, men det har Kirsten også før fortalt kommunen, at hun ikke kan få.
Så er der ikke andre muligheder end at søge et helt almindeligt deltidsjob. Men Kirsten tror ikke, at det bliver nemt for en 58-årig sygeplejerske i kørestol.
”Jeg vil meget gerne arbejde, men jeg er nødt til at holde hvilepauser på grund af smerterne og til at arbejde hjemme noget af tiden. Hvem vil ansætte mig til fuld løn og tage alle de hensyn?” spørger Kirsten.
Kirsten vil nu klage over kommunens afgørelse.