Gitte Larsens liv ændrede sig på et øjeblik, da en vred patient rev en tung keramiklampe ned fra loftet og slog hende i hovedet med den.

Patienten var rasende over, at hans regning var blevet sendt til inkasso, og Gitte Larsen var tandklinikassistent og tog imod ham hos tandlægen i Skejbycenteret i udkanten af Århus.

Gitte Larsen blev kørt på skadestuen efter slaget med den fire kilo tunge lampe. De frygtede, at hun havde kraniebrud, men hun var sluppet med en kraftig hjernerystelse.

Overfaldet skete i oktober 2011, og Gitte Larsen har stadig anfald af svimmelhed, er følsom over for støj og bliver hurtigt træt og irritabel.

Oveni får hun nu kraftig medicin for den stress, hun har fået af kommunens behandling og lange ventetider i Ankestyrelsen.

Stressen begyndte, da kommunen et år efter ulykken besluttede at stoppe den refusion, tandlægen fik, fordi Gitte Larsen efter overfaldet kun kunne arbejde lidt over tyve timer, men stadig fik løn for 35 timer.

Ventetid blev dobbelt så lang som lovet

”Både jeg og min arbejdsgiver havde troet, at vi kunne få støtte, for han ville gerne beholde mig, og så kunne jeg trappe langsomt op i tid. Men efter et møde med kommunen fik jeg at vide, at de stoppede sygedagpengene nu,” siger Gitte Larsen.

Gitte Larsen gik til sin fagforening HK, og ankede afgørelsen til Beskæftigelsesankenævnet. Hun fik brev tilbage om, at målet var, at sagbehandlingen i snit ikke varer mere end 20 uger. Men sådan gik det ikke.

Imens gik Gitte Larsen i gang med at presse sig hurtigt op i tid, fordi hun var bange for at miste sit arbejde.

Tandlægen holdt fast i, at han gerne vil beholde hende, fordi han er glad for hendes arbejdskraft, og fordi hun var blev overfaldet, mens hun arbejdede i hans klinik. Men Gitte Larsen følte sig presset af, at han havde så store omkostninger på hende.

”Jeg ved jo godt, jeg er en økonomisk belastning, og at det, jeg ikke kan, presser mine kolleger, selv om de forsikrer mig om, at det er i orden. Det er et lille firma,” siger hun.

Gitte: "Jeg gik fuldstændig ned"

Syv måneder efter kommunen besluttede at stoppe sygedagpengene, var hun oppe på 33 timer, men sad hos lægen med et blodtryk på 180 og problemer med at trække vejret.

”Jeg gik fuldstændig ned, og min krop sagde stop. Man kan overhøre mange faresignaler, men til sidst var der ikke noget at gøre,” siger Gitte Larsen.

Lægen gav hende betablokkere, for at få hendes krop til at slappe af. Det har hun fået næsten uafbrudt siden.

Imens ventede Gitte Larsen forgæves på svar på sagen i Ankestyrelsen.

Flere gange fik hun brev om, at nu var afgørelsen udsat igen, og hendes sag nu var flyttet over i Ankestyrelsen, der fremover skulle behandle klagerne.

Skaden var sket

Men Gitte Larsens arbejdsgiver løb risikoen og blev ved at udbetale hende en fast løn for 35 timer, selv om hun ikke kunne arbejde mere end 25 timer.

Først i midten af oktober kom beskeden fra Ankestyrelsen, der gav Gitte medhold: Det var forkert, da Randers Kommune standsede sygedagpengene 1. januar, næsten 11 måneder tidligere.

”Men da var skaden sket. Jeg havde fået det dårligere af hele situationen og af at presse mig selv, og jeg har kun kunnet stoppe med medicinen igen i et kort stykke tid,” siger Gitte Larsen.