Kolde kontanter skaffer syge mennesker fast arbejde.
Virksomheder har det seneste år fået op til 25.000 kroner i belønning for at ansætte en en syg i seks måneder i såkaldt minifleksjob.
Nu viser en ny analyse, at fleksjobberne faktisk får lov til at beholde deres job, når pengene er indkasseret.
”Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at lave en del minifleksjob. De første tal indikerer, at folk bider sig fast på arbejdsmarkedet, og det er rigtigt positivt," siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Udskældt ordning
Som Avisen.dk har beskrevet har mange kritiseret ordningen, fordi virksomheder kunne spekulere i at tjene penge ved at ansætte folk ned til to timer om ugen.
Efter et halvt år stod virksomhederne til at tjene penge på at have folk ansat.
Den ny analyse er lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De har undersøgt cirka 1.050 fleksjobansættelser, hvor der efterfølgende blev udbetalt bonus for de påkrævede seks måneders ansættelse.
Analysen konkluderer, at 94 procent af minifleksjobberne stadig var ansat efter at seks-måneder perioden.
"En fantastisk vigtig manøvre"
Samtidig viser analysen, at 80 procent af de personer, der fik et minifleksjob, kom fra at få den såkaldte ledighedsforsørgelse - en slags dagpenge for fleksjobbere. 10 procent kom fra et andet fleksjob.
Det sidste er interessant, fordi de betyder, at der er tale om nye personer, der får fleksjob.
”Det er en fantastisk vigtigt manøvre, at det begynder at lykkedes at flytte folk fra ledighedsydelse ind i fleksjob. Det har været svært tidligere. Det er nogle rigtigt positive tal," siger beskæftigelsesministeren.
LAFS: Godt nyt .. måske
Formanden for Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere (LAFS), Hans Dankert, ser et positivt og et mindre positivt aspekt af analysen.
”Det er selvfølgelig glædeligt, at så mange af de her minifleksjob indtil videre har vist sig at være job, der fastholder folk i arbejde," siger Hans Dankert.
Om minifleksjobbene rent faktisk går til personer, der alene kan arbejde 10 timer eller mindre om ugen, er Hans Dankert i tvivl om.
Han frygter, at mange minifleksjob går til folk, der i virkeligheden burde arbejde 15 eller 20 timer om ugen.
"Vi har set, at man givet minifleksjob til folk, der var visiteret til et højere antal timer. Forklaringen (på at folk fastholdes i job, red.) kunne godt være, at det er en gruppe af ressourcestærke fleksjobbere, der har fået tilbudt de her minifleksjob," siger Hans Dankert.
- Som et led i fleksjobreformen blev afsatte regeringen og Enhedslisten 465 millioner kroner til at skabe 13.500 fleksjob frem mod 2016.
- Et af seks initiativer var en fleksjobbonus for virksomheder. Her kunne virksomheder hæve 25.000 kroner efter et halvt år, hvis de havde en fleksjobber ansat på under ti timer om ugen.