Personer med diabetes har en tre gange højere risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, end resten af befolkningen. Det viser en ny omfattende undersøgelse af to millioner danskere i arbejde. Undersøgelsen er den første nogensinde, der giver et præcist billede af diabetikeres tilknytning til arbejdsmarkedet.
"Vi vidste godt, at rigtig mange diabetikere er nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet alt for tidligt, men størrelsen af de her tal er rystende. Det går ud over både deres livskvalitet og det koster samfundet dyrt," siger formand for Diabetesforeningen Henrik Nedergaard.
Diabetes er en sygdom i voldsom vækst. I løbet af de sidste ti år er der sket en fordobling af antallet af danskere, der har fået stillet diagnosen. Det gælder både type 1, hvor stigningen især er blandt børn og unge, og type 2, som oftest rammer senere i livet.
Ved sidste opgørelse i 2006 kostede diabetes hvert år samfundet 31,5 milliarder kroner. Det tal kan let være endnu højere nu.
Forskningscenteret Steno har lavet den nye undersøgelse, som har fulgt de to millioner danskere siden 2001. Alle i undersøgelsen var mellem 20 og 59 år og i arbejde ved begyndelsen. Mere end hver tiende diabetiker kom på førtidspension undervejs. Det betyder, at de har en over tre gange så høj risiko for at forlade arbejdsmarkedet før tid, som resten af befolkningen.
Et kraftigt voksende problem
320.000 danskere lider af diabetes, også kaldet sukkersyge, og man regner med, at yderligere 200.000 har sygdommen, men endnu ikke har fået stillet diagnosen.
"Det er et kraftigt voksende problem. Man skal jo blive på arbejdsmarkedet længere, og diabetes forekommer i meget højere grad jo ældre man bliver," siger Ingrid Willaing, der er forskningsleder ved Health Promotion Research på Steno Diabetes Center.
I undersøgelsen er der taget højde for alder, så det ikke påvirker resultatet.
Tallene kan ikke i sig selv vise, hvad årsagerne til førtidspension har været, men både følgesygdomme og psykiske problemer rammer diabetikeres arbejdsevne.
"Diabetes medfører en øget risiko for at få andre kroniske sygdomme. De mest kendte følgesygdomme til diabetes er hjerte-kar-sygdom, nyresygdom og øjensygdom. Og disse sygdomme kan alle medføre, at det kan være sværere at passe et arbejde," vurderer Ingrid Willaing.
Læs også: Jeg hadede bare den sygdom
Hun forklarer, at diabetikere ofte er mere trætte som følge af deres sygdom. Og gennem dagen skal de typisk måle blodsukker mange gange, lave særlig mad og justere deres medicin for at tage hensyn til sygdommen. Desuden er der mange kontroller på sygehuset og ved lægen, og det kan alt sammen gøre det sværere at have et normalt arbejdsliv.
40 procent får stress eller depression
Diabetesforeningen ønsker et øget fokus på, at både fysiske og psykiske følgesygdomme rammer diabetikerne.
"Vi ved, at når man får konstateret diabetes, så har man 40 % risiko for at udvikle stress eller depression. Derfor er det meget vigtigt med gode muligheder for psykologbistand," siger formand Henrik Nedergaard.
Læs også: Patientforening: Reformen af førtidspension er uden virkning
Diabetesforeningen peger på udbygningen af sundhedshuse, som en vej til at gøre behandlingen af diabetes mere helheds-orienteret. De kan fungere som en mellemstation mellem den praktiserende læge og hospitalet, hvor forskellige behandlinger samles. Henrik Nedergaard ser sundhedshusene som en mulighed for at lette adgangen til både de specialister, der behandler diabetikernes følgesygdomme, og til psykologhjælp.
"For diabetikeren er det ekstremt belastende, at skulle tilses af så mange forskellige specialister. Og hverken sundhedssystemet eller diabetikerne er jo glade for, at de skal meget på hospitalet," siger han.
Også et livsstilsproblem
Formand for regionernes sundhedsudvalg Ulla Astman (S) er foruroliget over, at diabetes i den grad breder sig i befolkningen.
"Helt grundlæggende er udviklingen omkring diabetes bekymrende. Ikke bare at så mange bliver uarbejdsdygtige, men også at så mange udvikler diabetes. Det er også et grundlæggende livsstilsproblem, som vi bliver nød til at tage meget alvorligt," siger hun.
Ulla Astman mener, at efteruddannelse af de praktiserende læger er den bedste vej til hurtigere at få sat ind mod diabetikeres stress og depression. Og det kan i højere grad lade sig gøre, nu hvor regionerne har fået mere indflydelse på efteruddannelsen efter den seneste overenskomst med lægerne.
Hun ser også gerne, at sundhedshuse med forskellige typer af sundhedsfagligt personale får flere specialister, eksempelvis til diabetikerne.
"Man skal tænke i fleksible løsninger. Og det kunne godt være, at en specialist var tre dage om ugen på sygehuset, men så to dage om ugen ude i et sundhedshus," siger Ulla Astman.
- 320.545 danskere har diabetes. Det svarer til 1 ud af 18.
- Desuden regner man med, at ca. 200.000 har sygdommen uden at have fået stillet diagnosen endnu.
- Ca. 10 procent har Diabetes 1. Den rammer ofte tidligt i livet, og man kender ikke årsagen til sygdommen.
- Type 2 diabetes er arvelig men kan til en hvis grad holdes nede, blandt andet ved en sund livsstil.
- Det forventes, at mindst 600.000 danskere vil være diagnosticeret med diabetes i år 2025.