Florerede stoffer i popcornpakker. Bisphenol A i dåser med flåede tomater. Ftalater på indersiden af et skruelåg.
Problematiske kemikalier i mademballage kan vandre over i de fødevarer, vi spiser, og sammen med andre kemikalier fra for eksempel kosmetik, kan de danne en uheldig cocktail, som kan være skadelig. Det fortæller Anne Marie Vinggaard, som er professor på DTU Fødevareinstituttet.
- Det er ekstremt sjældent, at en bestemt emballage udgør et problem i sig selv. Men stofferne fra emballagen kan bidrage til den samlede cocktaileffekt, siger hun.
Florerede kemikalier, ftalater og bisphenoler er koblet sammen med blandt andet fosterskader, for tidlig pubertet hos piger og dalende fertilitet hos mænd.
For at minimere uønskede stoffer fra emballage, kan man følge nogle tommelfingerregler. For eksempel kan man vælge glasemballage i stedet for dåser, pap eller papir.
- Vi ved, at glasemballage ikke har afsmitning til fødevarer, siger Stine Müller, testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Det eneste problem med glas er, at der kan være uønskede kemikalier som bisphenoler i låget. Men såfremt glasset står oprejst, så fødevaren er mindst mulig i kontakt med låget, kan glasemballage ifølge Stine Müller være et godt alternativ til dåser.
Forbrugerrådet Tænk har lavet en test af forskellige dåser med flåede tomater. I flere af produkterne var der bisphenol A, som stammer fra lakken på indersiden af dåserne.
Man kan undgå bisphenol A ved at købe sine flåede tomater i papemballage, hvor indersiden af papkartonen er beklædt med plastik. Der stilles nemlig flere krav til brugen af kemiske stoffer i plastik i forhold til mange andre emballagetyper som for eksempel lak i dåser.
Generelt kan det være godt at gå efter produkter, som er i kontakt med plastik frem for pap, selv om det ikke er al papemballage, der nødvendigvis er problematisk.
- Man kan vælge produkter som for eksempel ris, som ligger i en plastikpose inde i papæsken, siger Stine Müller.
Desuden er det vigtigt, at man bruger emballagen rigtigt og overholder brugsanvisningen, påpeger Mette Holm, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.
På nogle plastfoliepakker står der for eksempel, at man kun må pakke mad ind i plastfolien, hvis maden er mellem 0 og 40 grader varmt.
- Hvis man ikke overholder brugsanvisningen, kan det være lige meget, at lovgivningen har været skrap og producenterne har været ansvarlige med indholdsstoffer og mærkningen. Så kan emballagen blive skadelig alligevel, siger Mette Holm.
- Fødevarestyrelsen fraråder at benytte melaminplast, når du varmer mad i mikrobølgeovnen. Plasten kan afgive kemiske stoffer, som kan give allergi og kræft og skade nyrerne.
- Hvis man bruger alufolie, må man ikke pakke sure fødevarer som citroner ind i det, fordi fødevarerne kan opløse aluminiummet.
- Hvis du pakker mad ind i køkkenrulle, skal du bruge køkkenrulle, der er beregnet til kontakt med fødevarer. Det kan være svanemærket køkkenrulle eller køkkenrulle med glas- og gaffelsymbolet.
Kilde: madmedmindrekemi.dk
UDVID 
- Fødevarestyrelsen fraråder at benytte melaminplast, når du varmer mad i mikrobølgeovnen. Plasten kan afgive kemiske stoffer, som kan give allergi og kræft og skade nyrerne.
- Hvis man bruger alufolie, må man ikke pakke sure fødevarer som citroner ind i det, fordi fødevarerne kan opløse aluminiummet.
- Hvis du pakker mad ind i køkkenrulle, skal du bruge køkkenrulle, der er beregnet til kontakt med fødevarer. Det kan være svanemærket køkkenrulle eller køkkenrulle med glas- og gaffelsymbolet.
Kilde: madmedmindrekemi.dk
/ritzau/FOKUS