Da Karen Matthiessen for tre år siden fik at vide, at hun havde knogleskørhed, fik hun et chok. Hun levede sundt og dyrkede masser af motion, men selvom hendes farmor aldrig fik diagnosen, mistænker Karen Matthiessen hende for at have haft det. Hun blev nemlig meget lille til sidst.
- Man tror jo, at det hele knækker, når man får den diagnose. Man ved jo ikke, om man så kommer til at brække noget, siger Karen Matthiessen til Avisen.dk.
Det anslås, at mellem 300.000 og 400.000 danskere går rundt med knogleskørhed uden at vide det. Det kan have alvorlige konsekvenser for arbejdslivet, hvis man først opdager det efter at have fået sit første brud. Mange er nødt til at sige deres job op, fordi det er for fysisk krævende.
Formåede at beholde sit job
Karen Matthiessen er dagpædagogisk leder i en integreret daginstitution, der både rummer en børnehave og vuggestue. Hun havde det samme job, da hun fik diagnosen og har i modsætning til andre, der er ramt af sygdommen, ikke været nødt til at finde nyt arbejde.
- Jeg lærte at tænke mig om og finde ud af, hvordan man skal bruge sin krop, siger Karen Matthiessen.
Jobbet som dagpædagogisk leder indeholder både kontorarbejde og fysisk arbejde. I begyndelsen havde Karen Matthiessen det svært med, at der var nogle ting, hun ikke kunne mere. Og hun havde svært ved at bede sine kolleger om hjælp, selvom hun var meget åben om sin sygdom.
- Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp. Det var jeg ikke god til før. Man lærer at bede om hjælp. Hvis en fragtmand før i tiden kom med en tung kasse, ville jeg tage den selv. Det gør jeg ikke mere, siger Karen Matthiessen.
Finder alternative veje
I begyndelsen var Karen Matthiessen meget opmærksom på, hvad hun burde gøre og ikke gøre. Men hun ville ikke føle sig begrænset og begyndte at finde alternative måder at udføre sit arbejde på.
- Jeg undlader at løfte tunge ting, og når jeg arbejder med babyer, lader jeg dem kravle op til mig. Det kan være med en stige i en krybbe eller op til et puslebord. Det sidder på rygraden nu, og jeg tænker nærmest ikke over det mere, siger hun.
Derudover har hun valgt at begrænse sin køkkenhave, så hun kun skal gøre det, der kan gøres på knæene. Og så får hun sin mand til at støvsuge og vaske gulv i derhjemme.
- Jeg får rigtig ondt i ryggen, når jeg bøjer den. Jeg roder stadigvæk i min have i det omfang, jeg kan, for jeg elsker at være i den. Man skal bare gøre ting anderledes i stedet for at sætte sig over i en stol og være mut, fastslår Karen Matthiessen.
Motion har gjort det nemmere
Mange mennesker med knogleskørhed oplever, at de bliver hæmmet fysisk. Det oplever Karen Matthiessen også, men nok i mindre grad end andre. Hun påpeger, at grunden nok er, at hun altid har dyrket motion og været fysisk aktiv.
- Jeg tror, det er guld værd for mig, at jeg bevæger mig så meget. Jeg er også meget bevidst om det. Jeg gør alt for at bygge min muskelmasse op. Og så tænker jeg også bare, at det ikke skal ødelægge min livskvalitet. Det vil jeg faktisk ikke finde mig i, siger Karen Matthiessen.
Hun mener selv, at hun er en af de mere heldige. Den medicin, hun tager, virker fint og gør hende ikke dårlig. Samtidig viser den seneste måling, at kalkindholdet i hendes knogler er blevet større, siden hun fik stillet diagnosen i 2015.
- Det var jo fantastisk, og så jeg er jo spændt på, hvor den (målingen red.) ligger næste gang, siger Karen Matthiessen.