Der er en enorm forskel på, hvor meget studerende får, når de er i praktik.

Mens sygeplejeelever er på SU under hele uddannelsen og får 5.486 kroner om måneden, får en murerlærling i gennemsnit 12.456 hver måned i de fire år uddannelsens varer. Lidt mindre i de første par år og lidt mere i de sidste.

I løbet af hele uddannelsen på fire år bliver det til knap 600.000 kroner for mureren og 230.000 for sygeplejersken, hvis uddannelse dog er seks måneder kortere.

Ingen rød tråd

Det viser en gennemgang indkomstforholdene for et udpluk af uddannelserne, som Avisen.dk har foretaget.

Der er ingen rød tråd i, hvilke uddannelser, der er lønnede. For eksempel får pædagogstuderende løn i anden og tredje praktikperiode, mens sygeplejerskerne, der har ligeså meget praktik, er på SU hele vejen igennem. 

Det skyldes historiske årsager, mener Palle Rasmussen, som er professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet.

”Erhvervsuddannelserne har for eksempel en lang tradition for løn under uddannelsen. Det handler om, at det er den praktiske oplæring der fylder og fagforeningerne i LO har stor indflydelse på uddannelserne,” siger Palle Rasmussen.

Blandet for de mellemlange
Mens lærlingene får løn, er det mere blandet på de mellemlange uddannelser som pædagog, politibetjent eller sygeplejerske.

”Her afhænger det lidt af udgangspunktet. Sygeplejerskerne er blevet mere akademiseret og har bevæget sig over til SU. Pædagogik bevæger sig nok også i den retning,” siger Palle Rasmussen.

Det er lidt mere indviklet med politi-uddannelsen, hvor eleverne traditionelt har fået løn under hele uddannelsen. De kommende aspiranter må imidlertid indstille sig på, at de kun får løn, når de er i praktik.

”Det handler om økonomi, men mindst ligeså meget om, at uddannelsen går fra at være en intern uddannelse til mere at ligne andre uddannelser. Der sker en gradvis systematisering. Og jo mere en uddannelse tilpasses alle de andre, jo mere får den samme finansiering.” siger Palle Rasmussen.

Arbejde reelt argument
Han mener, det kan have god mening at tale om at elever skal have løn for deres arbejde, men det er sjældent det, der afgør valget af uddannelse.

”Arbejdsargumentet er jo reelt nok. Men det har forskelligt gennemslag i forskellige traditioner," siger Palle Rasmussen og fortsætter: 

"Jeg mener heller ikke, de undersøgelser, der har været, af de unges uddannelsesvalg har peget på lønnen som vigtig. Det afgørende er i højere grad om de er praktisk interesserede eller har mere skolepræget interesse.”

Den absolutte topscorer er klart fængselsbetjent-aspiranterne. De får i gennemsnit 19.295 kroner om måneden i de tre år, uddannelsen varer. Den meget høje elevløn skyldes, at aspiranterne bliver ansat som tjenestemænd fra dag et i uddannelsesforløbet. Samtidig er de ofte ældre og mere etablerede end andre studerende, når de søger ind bag murene.