En forsvarspsykolog er ved byretten blevet pålagt at bryde sin tavshedspligt i en sag om tortur.

For den 27-årige soldat, Thomas Sommer, er det en katastrofe.

Han har to gange været udsendt til Afghanistan og har på allernærmeste hold oplevet sine soldaterkammerater betale for at været udsendt i krig med både liv og lemmer.

I dag er han afhængig af, at han i fortrolighed kan fortælle sine krigsminder til en psykolog. Men nu er han bange.

"Hvis jeg ikke har min psykologs fulde fortrolighed, så vil jeg ikke fortælle ham et ord. Det vil jeg ikke turde af frygt for, at det, jeg siger, kan blive brugt i mod mig," siger Thomas Sommer til Newspaq.

Sagen fra byretten har fået soldaternes fagforening og Dansk Psykolog Forening til at råbe vagt i gevær af frygt for, at soldaters tillid til psykologer vil gå tabt.

Men ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet, Eva Smith, kan Thomas Sommer og alle andre tage det roligt.

"Det er skudt helt forbi, hvis man er bange for, at de inderste tanker, man deler med psykologen, kan komme frem i en retssag," siger hun og slår fast, at sagen fra byretten ikke har principiel karakter.

"Det er helt opskruet, det her. At man kan blive pålagt at bryde sin tavshedspligt, hvis man har konkret viden om konkrete ting, har altid været en mulighed i retsplejeloven," siger hun.

Det overrasker Thomas Sommer.

"Jeg troede, min psykolog havde fuldstændig tavshedspligt. Nu må jeg opklare, om jeg kan regne med vores fortrolighed. Hvis ikke, så aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre," siger soldaten. For uden psykologhjælp får han støtte i foreningen Homemind, der yder mentorhjælp til soldater. Her er formand Lars Frost utryg ved retssagen, der i marts skal prøves ved landsretten.

"Bliver dommen stadfæstet, vil det give os en klar fortrolighedsbarriere og kan blive katastrofal, hvis soldaterne ikke har nogen at betro sig til. Vores arbejde bygger på fuldstændig tillid, og har vi ikke den, så er det en umulig opgave at give soldater med ar på sjælen en tålelig tilværelse," siger han.