Bløde velfærdsområder skal kunne drives af private. Det mener den såkaldte Produktivitetskommission. I sin nyeste rapport, offentliggjort i dag, lægger den op til, at også private firmaer skal kunne byde ind på at drive for eksempel gymnasier, børnehaver og vuggestuer.
Men det er ekstremt dårlig idé lyder det - ikke overraskende - fra Enhedslisten.
“Vi er lodret uenige i anbefalingerne. Knap er blækket tørt på Dong-aftalen, før der kommer forslag om at folkeskoler, vuggestuer og gymnasier skal drives af private, af kapitalfonde. Skal store firmaer have snablen ned i fælleskassen og tjene penge på vores folkeskoler? En kapitalfond har ét formål: det er at tjene penge. Deres interesse vil være, hvordan får vi hevet et overskud ud? Noget så grundlæggende som vores skoler skal vi drive i fællesskab, så vi sikrer en ordentlig kvalitet,” siger Johanne Schmidt Nielsen til TV2 News.
Går ud over børnene
Hun henviser til, at man i Sverige har dårlige erfaringer med at udbyde bløde velfærdsområder som for eksempel skoler.
“I Sverige har det haft voldsomme konsekvenser for det faglige niveau. Kapitalfonde har hevet pengene ud af skolerne og placeret dem i skattely. Det er gået ud over kvaliteten. Skatteborgerne har betalt regningen, og kvalitetssænkningen er gået ud over børnene. Vi går ud fra, at regeringen siger klart nej til at private og kapitalfonde skal drive vores velfærdsydelser,” siger hun til TV2 News.
Vestager: "Vi vurderer forslagene"
Men der har endnu ikke været noget rungende nej fra regeringens side. Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager siger til TV2 News, at offentligt og privat sagtens kan gå hånd i hånd:
"Vi har jo skoler som er ledet privat og så har vi vores offentlige skoler ved siden af. Det er et fint eksempel på, at det kan virke."
Til billedet af, at kapitalfonde, der kun er interesseret i profitmaksimering, kommer til at smadre danske velfærdsydelser, siger hun:
"Jeg tror man skal lade skræmmebillederne være, og så sige, der hvor en privat virksomhed kan gøre det lidt bedre, så skatteyderne betaler mindre, så kom da med det."
I 2012 brugte statskassen og kommunerne i alt 385 milliarder kroner på offentlige serviceydelser som vedligeholdelse af veje og pasning af børn og ældre. En fjerdedel af opgaverne blev sendt i udbud.
Kommissionen slår fast, at der altså er brugt omkring 290 milliarder kroner uden at afprøve, om der var en anden løsning. Man mener dermed, at man risikerer, at borgerne ikke får den billigste og bedste løsning.