Fanger sidder på rad og række i de danske fængsler og pakker ting i poser eller klistrer mærkater på produkter.

Virksomheder uden for murene betaler deres løn, men de vil ikke stå frem og fortælle, hvor meget fængselsjobbene koster dem. Og sådan skal det blive ved med at være ifølge Dansk Industri (DI).

"Hvis man tvinger virksomhederne til at stå frem, så vil der være nogle, som ikke vil benytte sig af muligheden, fordi de frygter negativ omtale i medierne," siger Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

Avisen.dk har ellers forsøgt at få indsigt i hvilke virksomheder, der bruger fanger som arbejdskraft, men det vil altså skade fangerne, hvis de navne kommer ud.

"Det vil være ærgerligt, fordi virksomhederne hjælper de indsatte med at beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har den betydning, at de står bedre i forhold til at klare sig, når de kommer ud af fængslet," fortæller Steen Nielsen.

Hemmelighedskræmmeriet kan være med til at sløre, hvorvidt virksomhederne betaler overenskomstmæssig løn eller ej. Derfor er det uigennemskueligt, om de får en fordel i forhold til konkurrenterne, når de bruger fanger som arbejdskraft.

Men det slår Dansk Industri til jorden.

"Der er klare regler for, at virksomhederne ikke må bruge fanger i forhold til almindelig arbejdskraft, hvis det er konkurrenceforvridende. Derfor koster det virksomhederne en almindelig løn på arbejdsmarkedet," siger Steen Nielsen.

Derfor er DI tilhænger af, at det er helt frivilligt, om virksomhederne vil oplyse til offentligheden, hvis de får lavet arbejdet i fængslerne. Steen Nielsen kender ikke selv alle, der bruger fængslerne som fabrikker, men de har været i dialog med et par virksomheder.