Da de ringede fra det hemmelige politi og ville snakke med Holger Bernt Hansen, vidste han, at det var på tide at komme langt væk fra Uganda. Det var 1972 og han var tilknyttet universitetet i hovedstaden Kampala og havde en dag taget et billede ud over en sø i nærheden af et militært anlæg.

»Så kom der pludselig en Peugeot kørende, som man vidste, var de der intelligensfolk. De sagde, at jeg ikke måtte tage det billede, og hvad jeg bildte mig ind,« siger 71-årige Holger Bernt Hansen, som i dag blandt andet er formand for Danidas bestyrelse.
»På det tidspunkt vidste man allerede, at folk var begyndt at forsvinde. Pludselig var de bare væk.«

Han måtte aflevere sin film, men fik heldigvis lov til at køre. Dagen efter ringede de fra ’State Research Bureau’ til Mellemfolkeligt Samvirke, som ejede bilen og bad Holger møde op nede ved hovedpostkontoret.
»Sekretæren spurgte, hvordan jeg ville kende dem. ’’Nej, nej, vi kender ham,’’ svarede de. Så var jeg helt klar over, at jeg ikke skulle møde op til den aftale,« siger Holger.

Kort tid efter forlod han Uganda. Kun et år efter, at Amin var kommet til magten. To år senere var han på et kort besøg i landet. Mange af hans venner fra universitetet var begyndt at flygte, og de tilbageblevne levede i konstant frygt.
»Man vidste ikke, hvem man kunne snakke med og ikke snakke med,« forklarer han om den spionage, som samfundet var drevet ud i.

Holger Bent Hansen mødte kun Amin en gang til en reception og beskriver ham som »Jovial«.
»Man skal ikke underkende, at han havde en appel til folk. Han var en tyran, men han havde en fremtoning, der gjorde, at han i en periode blev opfattet anderledes,« siger han.

 
Skudhuller i loftet
Holger Bernt Hansen vendte først tilbage, lige efter Amins fald i 1979, hvor han ugen efter diktatorens flugt var ude at se det forladte præsidentpalads.
»Så sagde tjenerne: ’’Her plejede han at sidde. Kig op i loftet.’’ Der var skudhuller over det hele. Når han skulle tilkalde sine tjenere, skød han bare op i loftet,« siger han og griner. Holger Bernt Hansen har aldrig glemt den komplette ødelæggelse, der mødte ham i Uganda efter Amins flugt.

»Det var første gang jeg lærte ordet ’looting’ (plyndring red.) at kende. Det var gået helt amok i Kampala. Alt lå og flød i gaderne. Hotellernes bookinglister. Butikkerne. Vandet løb rundt omkring. Ruderne var smadrede. Der var ikke en eneste rude i hele Kampala. Lig lå rundt omkring i gaderne,« fortæller han.

Men de menneskelige ødelæggelser rørte Holger Bernt Hansen endnu mere.
»Der skete en forråelse af folks opfattelse af værdier og normer. Menneskeliv blev noget af det billigste, man havde.«