Når regeringen tirsdag eftermiddag fremlægger sit udspil til en reform af SU-systemet, kommer det i lige så høj grad til at handle om besparelser, som det kommer til at handle om en egentlig reform.
I hvert fald, hvis man dømmer ud fra de elementer, der med vanlig, påfaldende systematik er dukket op i medierne de seneste dage.
Det vurderer Per Andersen, som er formand for SU-Rådet og tidligere studiechef på Syddansk Universitet.
- Noget af det, ministeren foreslår, er præget af en reformtanke om, at man gerne vil have de studerende hurtigere igennem.
- Men man skal ikke være blind for, at en stor del af det ikke handler om reform, men om besparelser, siger han til Ritzau.
Forslag som et års mindre SU til studerende, der venter mere end to år efter ungdomsuddannelsen med at læse videre, giver god mening for rådsformanden.
- Der er ikke nogen ræson i, at danske studerende skal bruge mere end to år på at komme i gang med en videregående uddannelse.
- Til gengæld ved vi, at folk, der starter direkte efter en ungdomsuddannelse, har en lidt større risiko for at ombestemme sig eller droppe ud, fordi de simpelthen ikke er rigtig klar, konstaterer studiechefen.
Han ser derimod andre tiltag såsom en sænkning af stigningstakten i SU-beløbet, som en regulær besparelse, der ikke vil påvirke studietiden.
- Tværtimod betyder det, at de måske tager mere erhvervsarbejde, fordi deres realindkomst bliver mindre. Og en studerende har i dag et rådighedsbeløb på omkring 56 kroner om dagen, påpeger Per Andersen.
Han advarer samtidig om, at nogle af regeringens forslag for ham at se rummer nye mængder af det bureaukrati, som uddannelsessystemet de senere år har arbejdet hårdt for at nedbringe.
Et eksempel er, at studerende fremover skal søge om dispensation for at framelde sig en eksamen.
- Den slags regler er dømt til at give en masse dispensationer, og det er ikke skide smart.
- Også fordi det sender et signal om, at danske studerende ikke er specielt voksne i deres adfærd, og det er de faktisk. De opfører sig bare ikke altid sådan, som politikerne mener, de skal, siger Per Andersen.
/ritzau/