Det betaler sig at holde pladsen varm, mens en fast medarbejder er på efteruddannelse.
Næsten to ud af tre arbejdsløse får fast job efter en tur i jobrotation. Det gør det til et mere effektivt beskæftigelsespolitisk redskab end det langt mere udbredte løntilskud.
Det viser en analyse foretaget af konsulenthuset COWI for Beskæftigelsesregion Nordjylland, som offentliggøres i dag.
"Det er noget, vi har praktiseret i mange år i Nordjylland. Så det er dejligt, at vi nu kan dokumentere, at det faktisk virker," siger Erik H. Andersen, der er næstformand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland.
Kan redde ledige før dagpengegrænsen
Jobrotation betyder, at ledige ansættes som vikarer, mens fastansatte er på efteruddannelse. Altså en form for stoledans på arbejdsmarkedet.
Som led i den såkaldte 'akutpakke', der skal forhindre tusindvis af arbejdsløse i at falde ud af dagpengesystemet efter nytår, har regeringen netop afsat 200 millioner kroner ekstra til jobrotation.
Erfaringerne fra Nordjylland falder derfor i god jord hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
"Det viser, at vi med akutpakken tager fat på et rigtig, rigtig godt værktøj," siger hun.
Den nye analyse har evalueret på over 600 nordjyder, der har været i jobrotation i 2010 og 2011.
Kort efter jobrotationsforløbet var 78 procent selvforsørgende - og på længere sigt 64 procent.
At være selvforsørgende betyder ifølge beskæftigelsesregionen, at langt de fleste er kommet i job.
Nordjyder bruger 3/4 af tilskuddet
Analysen viser samtidig, at der er markant større sandsynlighed for at komme i fast job efter jobrotation end efter en løntilskudsstilling.
"Det gør vores værktøj endnu bedre, at det oven i opkvalificering og jobåbninger også giver en positiv beskæftigelse efterfølgende", siger Mette Frederiksen.
Jobrotation er som udgangspunkt en dyr fornøjelse, da staten yder et direkte tilskud på 144 kroner i timen til en virksomhed, der har en ledig i jobrotation.
I år koster det staten cirka 150 millioner kroner - som rækker til omtrent 550 jobrotationsforløb.
Nordjyderne har længe haft en særlig forkærlighed for jobrotation - og har i perioder brugt op til 75 procent af statens tilskudskroner.
Derfor er det med blandede følelser, at beskæftigelsesregionen løfter sløret for de gode resultater.
"Vi håber på den ene side, at den positive opfattelse spreder sig. Men samtidig har vi da en vis bekymring for, at kassen løber tør, hvis alle gør brug af jobrotation i samme omfang som os," siger Erik H. Andersen.
Dyr fornøjelse er pengene værd
Beskæftigelsesregion Nordjylland pønser nu på, om effektanalysen skal følges op med en cost-benefit-analyse af jobrotation. Det vil sige en undersøgelse af, om for eksempel de større udgifter til jobrotation modsvares af besparelser i dagpenge og kontanthjælp.
"Man sparer jo understøttelse til de personer, der er i jobrotation, og samtidig sikrer man opkvalificering af den person, de vikarierer for. Jeg er overbevist om, at det samlet set er en billigere og smartere måde at gøre tingene på," siger Erik H. Andersen.
- Konsulenthuset COWI har undersøgt 687 personer, der var i jobrotation i Nordjylland i 2010 og 2011.
- To uger efter jobrotationsforløbets afslutning var 78 procent selvforsørgende. På længere sigt klarede 64 procent sig selv.
- Til sammenligning var kun 42 procent selvforsørgende efter offentligt løntilskud og 52 procent efter privat løntilskud.
- 73 procent var kvinder.
- Langt de fleste jobrotationsforløb fandt sted på offentlige arbejdspladser, heraf foregik den største andel på plejehjem, daginstitutioner og dagcentre.
- Flest fik dog fast job efter jobrotation i maskinindustrien.
- Andelen, der fik job efter jobrotation, var højest blandt de 30-49-årige.
Kilde: 'Analyse af jobrotation i Nordjylland', september 2012