Mediernes talrige afsløringer af, hvilke udspil der var på bordet ved forårets dramatiske overenskomstforhandlinger, irriterede forligsmand Mette Christensen voldsomt.
Det røbede hun ved et debatmøde på Arbejdermuseet i København, hvor hun for første gang satte ord på, hvordan hun oplevede den intense slutspurt i forhandlingerne om de 750.000 offentligt ansatte overenskomster.
- Jeg havde lyst til at gå ned og tage mikrofonen fra journalisterne, erklærede Mette Christensen i den fyldte sal onsdag aften.
I Forligsinstitutionen var det hendes opgave at mægle mellem parterne i både staten, kommuner og regioner, mens en lammende storkonflikt rykkede tættere på.
Mediedækningen var intens og ofte rig på oplysninger om, hvad der foregik i forhandlingslokalerne. Oplysninger om blandt andet lønramme og betingelser for at opnå ret til betalt spisepause blev lækket, selv om topforhandlerne blev indskærpet af Mette Christensen, at de havde tavshedspligt.
- Jeg kunne se ting i fjernsynet, der ikke var kommet til mig, fortalte Mette Christensen på Arbejdermuseet.
Det var første gang, at den erfarne forligsmand oplevede en så massiv interesse for overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor. Ud over mediernes udsendte mødte aktivister hver dag op foran Forligsinstitutionen for at støtte fagbevægelsens topforhandlere.
Og i takt med at en mulig storkonflikt rykkede tættere på, fik Mette Christensen også henvendelser fra bekymrede borgere, der ville vide, om planlagte skolerejser og ferier måtte aflyses.
- Der var pres på. Jeg har selvfølgelig forståelse for nødvendigheden af at fortælle noget. Men ikke ret meget, fastholder Mette Christensen syv måneder efter, at forligene faldt på plads, og storkonflikten blev afblæst.
På Arbejdermuseet fik hun opbakning til sin appel om at lukke døren mere til fra begge de kommunale topforhandlere, lærerformand Anders Bondo Christensen og Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K).
Ifølge Bondo er der 'stærke grænser for,' hvad der må slippe ud fra forhandlingslokalet. Det er umuligt at prøve nye ideer af undervejs, hvis fortroligheden ikke er intakt, mener lærerformanden, der efterlyser klare spilleregler for den fremtidige håndtering af tavshedspligten.
- Hvor finder vi balancen mellem tavshedspligten og information til medlemmerne? Under forhandlingerne spurgte folk, hvorfor de skulle ind på Dennis' side (FOAs daværende formand, Dennis Kristensen, skrev dagbog om forhandlingerne på Facebook, red.) for at se, hvad der foregik? Vi skal have spillereglerne slået fast, og så skal vi sige til Forligsmanden, at hvis de overskrides, skal der gribes ind med det samme, foreslår lærerformanden.
Også på arbejdsgiverside er der opbakning til en strammere kurs:
- Vi skal acceptere tavshedspligten, og Forligsinstitutionen skal være meget hurtigere til at gribe ind. Der kom en opsang på et tidspunkt. Det kan godt være, at den skulle være kommet tidligere, sagde Michael Ziegler i debatten.
KLs forhandler erkendte samtidig, at kommunikationen til offentligheden kunne være afgørende, hvis forhandlingerne endte med sammenbrud.
- Vi kæmper også for folkeopinionen. Scenariet kan jo være, at Folketinget skal gribe ind, og der betyder folkeopinionen noget, pointerede Ziegler.
Trods ønsket om et mere lukket forhandlingsforløb medgiver forligsmanden, at brud på tavshedspligten kan være svære at forfølge. Blandt andet fordi det ikke altid står klart, hvor oplysningerne kommer fra. I de tilfælde, hvor afsenderen af fortrolige oplysninger er tydelig, anede hun dog en vej:
- Der er den mulighed, at man kalder den pågældende ned og siger: Ved du, hvad der ligger der: En politianmeldelse, og den kommer afsted nu, sagde Mette Christensen.
Under forårets forhandlinger anmeldte en borger tidligere FOA-formand Dennis Kristensen og KLs Michael Ziegler til politiet for brud på tavshedspligten. Statsadvokaten har netop meddelt, at efterforskningen er indstillet, fordi der ikke var 'en rimelig formodning om,' at de havde begået noget strafbart.