Da offentligt ansatte i foråret stod sammen under de langvarige overenskomstforhandlinger, var en af stridspunkterne retten til en betalt spisepause.
Dengang endte det med en løsning, og Danmark undgik at ryge ud i en storkonflikt
Men nu har Moderniseringsstyrelsen, som Sophie Løhde står i spidsen for, meddelt, at alle alligevel ikke er sikret en betalt spisepause. Det skriver blandt andet fagbladet Folkeskolen.
En procent af de statsansatte har ikke ret til betalt spisepause, fordi de allerede havde fået frataget pausen inden overenskomstforhandlingerne, mener Moderniseringsstyrelsen.
Fik frataget betalt pause, selvom de står til rådighed
Det drejer sig blandt andet om tre erhvervsskoler, to gymnasier og et AMU-center.
Før overenskomstforhandlingerne i foråret havde lærerne på de seks skoler fået frataget retten til betalt spisepause uden at blive kompenseret med løn eller andre goder, hvilket svarer til 2,5 timers ekstra arbejdstid om ugen eller en lønnedgang på syv procent.
Det selvom lærerne står til rådighed i pausen, hvis elever eller ledere har brug for dem.
Centralorganisationernes Fællesudvalg, som forhandler overenskomst på vegne af de statsansatte, siger omvendt at striden i foråret netop gik på, om det skulle være muligt at fratage ansatte den betalte spisepause uden at kompensere dem.
Udvalget kræver nu, at en faglig voldgift skal afgøre, hvem der har ret.
"En svinestreg"
Flere forbund er vrede over Moderniseringsstyrelsens udmelding.
- Moderniseringsstyrelsen løber fra det, vi har aftalt. Det er en svinestreg i forhold til hele den danske aftalemodel og til de forhandlinger, vi nåede i mål med efter meget lang tids forhandling, siger Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg, til Folkeskolen.
Han tilføjer, at hele idéen om en kollektiv overenskomst er, at den gælder for alle, og at det derfor er problematisk, at Moderniseringsstyrelsen nu åbner for, at reglerne kan tolkes forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads.
"Blækket er kun lige tørt"
- Det er helt uhørt, at sagen har udviklet sig sådan. Sikringen af den betalte spisepause til alle var netop medvirkende til, at vores medlemmer stemte OK-forliget hjem. Innovationsminister Sophie Løhde har tidligere tilkendegivet, at de statslige arbejdsgivere ville samarbejde og ønskede en mere tillidsfuld vej. Helt ærligt må jeg sige, at det tilsagn holdt meget kort, siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, i en pressemeddelelse fra forbundet.
Også ingeniørforeningen IDA, Akademikerne og Djøf er skuffede over den nye drejning, sagen har taget.
- Det er helt urimeligt, og jeg er skuffet over, at vi nu er havnet i denne situation. Ministeren kan efter det vanskelige og langstrakte forhandlingsforløb ved OK18 ikke være i tvivl om, at det var en eksplicitering og sikring af den betalte frokost for alle, der var vores dagsorden, og som vi lukkede en aftale på. Den tryghed, der skulle være skabt om den betalte spisepause, er - allerede her hvor blækket kun lige er tørt på forliget - igen væk på nogle områder, siger Sara Fergo, som er formand for Djøf Offentlig, i en pressemeddelelse.
Styrelsen: Jo, vi overholder overenskomsten
Moderniseringsstyrelsen siger omvendt, at retten til betalt frokostpause i overenskomsterne kun omfatter de arbejdspladser, som på det tidspunkt havde betalt frokostpause.
- Det er vores opfattelse, at de faglige organisationer nu forsøger at udvide overenskomstaftalen til også at omfatte de arbejdspladser, der ikke havde retten til betalt frokost, før de nye overenskomster kom på plads, siger Linda Nordstrøm Nissen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, til Politiken.
Hun fastslår, at styrelsen, som fungerer som statens arbejdsgiverorganisation, selvfølgelig står ved aftalen, forstået på den måde at alle statsansatte som havde betalt spisepause da overenskomsten blev vedtaget, bliver ved med at have det.