Dramaserien 'Forbrydelsen' skaber ikke kun uhygge og spænding herhjemme.
Internationalt er den også populær. Faktisk er den så populær, at 'Englands største Forbrydelsen-fan', som Emma Kennedy kalder sig selv, nu har skrevet en bog på baggrund af serien, skriver The Telegraph.
'The Killing Håndbog' vil indeholde profiler af skuespillerne, sproglige vejledninger og ikke mindst en række strikkeopskrifter - Sarah Lund style.
For den populære sweater tiltrækker ikke kun opmærksomhed herhjemme - også i England har man lagt mærke til Sarah Lunds strikkede stil.
Bogen bliver lanceret i midten af november lige op til julesalget. På den måde passer udgivelsen med den tredje sæson, der lige nu kører på DR.
'The Killing Handbook' skulle desuden have fået en blåstempling fra Sofie Gråbøl selv, som selv har skrevet forordet til bogen. En del tyder på, at den også udkommer i en dansk oversættelse.
Kilde: telegraph.co.uk