Cecilie Frøkjær sørger for at handle ind på forskellige apoteker, når hun skal købe nikotinplastre. Det sker nemlig meget ofte, fortæller hun til Ekstra Bladet:
- Jeg er afhængig af det, erkender den 44-årige tv-vært, der ikke er meget for at afsløre, hvor længe hun har haft brug for de vanedannende plastre:
- På apoteket spørger de, hvor længe jeg har brug det, men så mumler jeg, fortæller Frøkjær til Ekstra Bladet.
Tv-værten - der blandt andet er kendt fra Go' Morgen Danmark på TV 2 - fortæller, at hun betragter sig selv som ikke-ryger, men at hun sommetider tager en 'lillebitte pause' fra ikke-rygningen.
- Det er ikke særlig mange cigaretter, jeg ryger. Men jeg kæmper virkelig med det, siger hun til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet