Robert Hansen og Nicolaj Kopernikus var på besøg i morgenshowet 'Go´mor´n Aarhus' på Radio go! FM onsdag morgen.
I den forbindelse kunne Robert Hansen fortælle værterne, Allan Würtz og "Lærlingen" Kristian Roskær, at han for mindre end to døgn siden blev far til en sund og rask dreng. Alt forløb som det skulle, og både mor og søn har det godt.
Sønnen, der skal hedde Hermann, blev født ved planlagt kejsesnit mandag 15 oktober. Han vejede 3260 gram.
Robert fortæller til radiokanalen, at han selv var med til fødslen, men at han ikke har haft meget tid til at glæde sig over den nye titel,da han allerede tirsdag tog tilbage til Aarhus, hvor han netop nu spiller med i stykket 'Den Eneste Ene' i Musikhuset Aarhus.
Robert han kan dog se frem til mandag, hvor mor og barn kommer et smut til Aarhus.