Et nyfødt barn i Aarhus kan nu sikre, at en alvorlig syg søskende får en livsnødvendig knoglemarvstransplantation.
Barnet er nemlig som det første på dansk jord nogensinde kommet til verden, efter læger med avanceret teknologi på forhånd har sikret, at barnet har en bestemt vævstype.
"Det, der er lykkedes, er at hjælpe en familie med at få et barn, så de kan hjælpe en søskende med noget knoglemarv," fortæller professor Jakob Ingerslev til Newspaq.
Sammen med sit team er det lykkedes professoren at sikre sig et rask æg fra kvinden, der er uden sygdommen som hendes allerede levende barn har, samt at fostret har samme vævstype.
Det er kun tilladt for læger at foretage denne type udvælgelse, hvis Sundhedsstyrelsen giver tilladelse til det. Og det kræver, at der ikke er andre løsninger, herunder at det ikke kan lykkedes at finde en donor-match i det verdensomspændende knoglemarvsregister.
"Og derfor har der siden loven blev vedtaget i Danmark i 2005 kun været 12 ansøgninger," lyder det fra Jakob Ingerslev, som vurderer, at kun en håndfuld af disse er blevet behandlet.
"Det er der så kommet ét barn ud af, og det er et udtryk for, at det er sjældent og svært at gøre. Det kræver dels noget teknisk kunnen, og så kræver det en patient, der laver mange æg, for at sikre sig et rask et af slagsen," forklarer han videre.
Blandt modtagere af knoglemarv er patienter med blodkræft, heraf mange børn. De øvrige er patienter med andre alvorlige blodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme. Transplantationen af knoglemarv fra en rask donor gør, at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.