Mens mange kvinder kæmper for at få en orgasme, ville Kim Ramsey helst være fri. Hun kommer konstant - uanset, om hun sidder i bilen, går ned ad trapperne eller gør rent. Den mindste bevægelse kan udløse klimaks, fortæller hun til The Sun.
- Andre kvinder drømmer om at få en orgasme - jeg drømmer om at stoppe mine, siger hun.
Orgasmerne er smertefulde for den 44-årige sygeplejerske, der altid føler sig udmattet og ikke er i stand til at være i et forhold.
Problemerne begyndte i 2008 efter sex med hendes daværende kæreste.
- Jeg havde orgasmer uafbrudt i fire dage. Jeg var ved at blive sindssyg. Det samme er sket med en ny partner, og jeg har endda prøvet at sidde på en pose med frosne ærter for at få det til at stoppe.
Kim Ramsey lider af den uhelbredelige sygdom 'Persistent Sexual Arousal Disorder', som medfører konstante orgasmer og opsvulmede kønsorganer, men ikke er forbundet med seksuel lyst. Sygdommen blev opdaget i 2001, og både kvinder og mænd kan blive ramt.
Ifølge lægerne skyldes Kim Ramseys utallige orgasmer en række cyster på rygraden, som hun fik, da hun faldt ned af en trappe for ti år siden.
Kilde: The Sun