Kravene til danske skoleelevers 'arbejdsmiljø' er så udvandede, at det næsten kan være lige meget. Det mener Pawel Wargocki, lektor ved Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
»De er slet, slet ikke præcise nok, og det går både ud over elevernes præstationer og helbred,« siger han.
Forskeren kritiserer blandt andet, at der i det danske bygningsreglement, som også omfatter klasselokaler, kun står, at der skal være et 'sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima'.
Krav skal skærpes
»Det kan jo betyde hvad som helst. Vi har brug for skrappere krav,« siger han.
Hans finske forskerkollega fra Helsinki Universitet Jarek Kurnitski er enig.
»En effektiv måde at sikre bedre indeklima er, som vi har gjort i Finland, at indføre standarder og nationale retningslinjer for indeklimaet,« siger Jarek Kurnitski.
Og finske elever klarer sig strålende internationalt. PISA-undersøgelser af skoleelever har gennem årene placeret Finland i front. Blandt andet landets læreruddannelse har fået skylden for det, men Pawel Wargocki har et andet bud.
»Finland har langt skrappere krav i skolerne til indeklimaet, og det kan meget vel være en af årsagerne til, at finske elever klarer sig meget bedre i skolen.«
De to forskere mener, der bør være krav om, at alle klasselokaler udstyres med mekaniske ventilationssystemer, som sikrer udskiftning af luften, ligesom temperaturen skal kunne reguleres, alt efter om det er solskin eller snevejr.