“Jeg er ekstremt rastløs, jeg kan bare ikke sidde stille. Jeg vil gerne lave noget hele tiden.”
Ordene fosser ud af 49-årige Finn Christensen, når han skal fortælle om baggrunden for, at han i sin tid fik tilkendt førtidspension.
Finn vil ikke sætte en diagnose på sig selv, men som han siger:
“Der var en psykolog der sagde til mig: Finn dit sind er totalt smadret, men som menneske er du fuldstændig i orden”, siger Finn Christensen og fortæller, at en hård barndom er årsag til det ødelagte sind.
“Men jeg holder min mund med skeletterne i skabet.”
Og så taler vi ikke mere om det.
Glæden ved at have et arbejde vil Finn Christensen til gengæld gerne fortælle om. Han var en af de første som projektet Jobbank.nu i Herning hjalp med at komme ind på arbejdsmarkedet.
Finn har arbejdet hos en autoophugger med at miljøbehandle biler, hos et autoværksted hvor han var med til at restaurere italienske sportsvogne og på en minkfarm “hvor man dælme skal huske, at der er et rigtig grimt tandsæt i den anden ende,” som han siger.
I dag er Finn Christensen i et byggefirma, hvor han er allround-mand med mange selvstændige opgaver.
“Chefen giver mig en besked, og så er det op til mig at få svunget skovlen og komme i gang,” siger han.
Ære og stolthed
Finn Christensen cykler lige så hurtigt, som han taler. Da han arbejdede i Nørre Snede cyklede han frem og tilbage fra Herning. Hver dag. En tur på 46 kilometer.
“Synes du det er langt? Det er det ikke. Jeg er aktiv sportscykelrytter, jeg har flere racercykler og har selv sparet sammen til dem,” siger Finn Christensen, der er glad for, at han har noget han skal.
“Hvis man ikke har noget at stå op til, så føler man sig til overs. Nu er jeg ved et byggefirma, og jeg kan sige, hvad jeg laver, og at jeg har et arbejde. Hvis man bare går og dasker, bliver der set skævt til en. Jeg har min ære og min stolthed, og når alle andre fortæller hvad de laver, og du ikke gør, så bliver der set ned på dig," siger Finn Christensen, der også er glad for at være blandt kolleger.
“Hvordan ville du selv have det, hvis du ingen kolleger havde? Nu kan jeg fortælle nogen, når jeg har været på cykelferie på Lanzarote,” siger Finn Christensen.
Ordblind som muldvarp
Finn Christensen er ikke kun god til at køre på cykel. Han har for nylig taget kørekort til gaffeltruck.
“Det er det første eksamensbevis, jeg har villet kendes ved. Jeg kan sætte mig op i den største truck, vi har i danmark og køre den lovligt. Og en ting er, at du kan lære at køre trucken, noget andet er, at du også kan tjekke den. Det kan jeg,” siger Finn Christensen.
Han vil ikke sige, at det aldrig har givet bøvl på arbejdspladserne, at han er den, han er. Men det er småting. Dengang han arbejdede på et autoværksted blev han på et tidspunkt sat til, at taste nogle betegnelser på reservedele ind på computeren.
“Og jeg havde advaret chefen om, at jeg er så ordblind som en muldvarp.”
Da chefen kom tilbage, kunne han godt se, at det, Finn Christensen havde lavet, var noget værre rod.
“Han vidste ikke, om han skulle sparke mig bagi eller sparke computeren ud ad vinduet. Han lignede et tordenvejr, der ikke vidste, hvad det skulle bruge lynene til. Men så ordblind er jeg altså, det lærte han også. Og vi fik et godt grin over det, da vi sad i slyngelstuen bagefter over formiddagskaffen.”