Den tjekkiske filminstruktør Milos Forman havde en unik evne til at skildre den menneskelige psyke.
I hvert fald hvis man spørger Peter Schepelern, som er lektor emeritus i filmvidenskab ved Københavns Universitet.
- Han så det komiske i ganske almindelige mennesker uden på nogen måde at udstille dem. Typisk lidt bøvede, kejtede, klodsede, fjollede, selvhøjtidelige personer, siger han.
Det er denne evne, der gjorde Forman populær, og som han vil blive husket for mange år endnu. Især begyndelsen var god, vurderer Schepelern.
- Han var en hovedperson i frigørelsen og forårsbølgen, som tjekkisk film oplevede i midten af 1960'erne. Den position vil han filmhistorisk bevare, fordi det var ypperlige film, som han fik lavet der.
Forman nåede at instruere tre film, inden han forlod landet.
Det var "Sorte Peter" fra 1964, "Blondinens kærlighed" fra 1965 og "Brandmænd i fyr og flamme", der udkom i 1967.
- Det var film, som kombinerede et lokalt blik for det pudsige liv i det landlige, kommunistiske Tjekkoslovakiet kombineret med en stærk menneskeforstand.
"Brandmænd i fyr og flamme" er en komedie, hvor brandmændene i en lille by er mere optaget af et forestående brandmandsbal end at slukke en ildebrand, der opstår.
Værket blev set som et billede på den politiske situation i landet. Året efter blev der sat en stopper for filmkameraerne, da russiske tropper invaderede landet. Det fik Forman til at rejse til USA.
Selv om Forman instruerede flere film efterfølgende, var det netop de tre tjekkiske film samt "Gøgereden" fra 1975, som Peter Schepelern først tænkte på, da han lørdag hørte om instruktørens død.
- Det er jo film, der bliver stående. Et ungt publikum, der ser "Gøgereden" vil stadig more sig over dens satire.
- Han var absolut en førsteklasses instruktør. Han kunne sit håndværk. Og det blev da i hvert fald til ét mesterværk - "Gøgereden", siger Schepelern.
Den tjekkiskfødte filminstruktør Milos Forman døde fredag efter kortere tids sygdom. Han blev 86 år.
/ritzau/