EU-landenes stats- og regeringsledere sigter mod på deres topmøde lørdag i Bruxelles at blive enige om, hvem der skal besætte tre topposter i EU-regi.
Allerede inden sommerferien godkendte EU-Parlamentet og EU's stats- og regeringschefer luxembourgske Jean-Claude Juncker som efterfølger for den nuværende formand for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso.
Følgende topjob er stadig i spil:
* FORMAND FOR DET EUROPÆISKE RÅD - populært kaldet EU-præsidenten.
Herman Van Rompuys mandat udløber først 30. november, men der synes at være enighed om, at beslutningen skal træffes nu.
Rygtestrømmen i europæiske medier sætter den polske premierminister, Donald Tusk, som favorit og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som nærmeste udfordrer.
* EU'S UDENRIGSCHEF - formelt er titlen EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
De 28 ledere forsøgte allerede på et topmøde 16. juli at udpege deres kandidat til at afløse britiske Catherine Ashton. Men forgæves.
Den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, anses i europæiske medier for at være storfavorit til stillingen. Peger EU-lederne på hende lørdag, skal hun godkendes af EU-Parlamentet sammen med resten af den nye EU-kommission, før hun formelt er valgt.
* Leder af euro-topmøderne.
Efter planen skal de 18 eurolande vælge den person, som skal lede møderne, når de sommetider samles uden de 10 lande, der ikke er med i euroen. Det er forventningen, at den kommende EU-præsident vil varetage begge hverv.
Der er ikke noget juridisk til hinder for, at en EU-præsident, hvis land ikke selv er med i eurozonen, leder eurotopmøderne. I det øjeblik, man er valgt til et EU-job, er man ikke længere national repræsentant for sit land.
Det har tidligere forlydt, at Frankrig var imod at lade en person fra et ikke-euroland få jobbet. Men flere diplomatiske kilder siger til Ritzau, at præsident François Hollande ved sidste topmøde i juli droppede sin modstand.
* Hvad med EU-Kommissionen?
Hvert af de 28 medlemslande har ét medlem af EU-Kommissionen. Luxembourg har med Jean-Claude Juncker som kommissionsformand allerede fået sin post. Udenrigschefen tæller også som sit lands kommissær.
Det er de resterende 26 regeringer, der i dialog med Juncker afgør, hvem de vil have som kommissær - afstemt med, hvilket jobansvar landene og Juncker finder passende til lige dét land og dén person.
De 28 lande har som forsamling i Det Europæiske Råd ingen formel indflydelse på, hvem der får hvilke kommissærposter. Det kan dog ikke afvises, at fordelingen af de mere betydningsfulde poster i de forskellige forsamlinger har indflydelse på nogle landes holdninger.
Også jobbet som leder af eurolandenes forsamling af økonomi- og finansministre - eurogruppen - kan uformelt være et kort i den samlede kabale.
/ritzau/