Flere får diagnosticeret kønssygdommen syfilis, men hvad kendetegner den seksuelt overførte sygdom?
* Sygdommen smitter ved seksuel kontakt, men kan også overføres fra en gravid kvinde til fosteret gennem moderkagen.
* Første stadium af seksuelt overført syfilis er et sår, som udvikler sig i løbet af et par uger. Det kan sidde skjult i mund, svælg, skede og endetarm og kan overses, fordi de ikke er ømme.
* Andet stadium kan give symptomer som feber, hovedpine og udslæt. Symptomerne forsvinder i løbet af et par uger, og sygdommen kan være symptomfri i flere år.
* Ubehandlet kan den latente syfilis udvikle sig til tredje stadium, som kan give kronisk infektion flere steder i kroppen, blandt andet i hjerte og rygmarv.
* Syfilis behandles i de første stadier effektivt med antibiotika.
Kilder: Statens Serum Institut
/ritzau/