Det danske EU-formandskab, parlamentet og kommissionen er tidligt torsdag morgen blevet enige om et direktiv, som ifølge formandskabet vil sænke energiforbruget med 17 procent i 2020.
* Målet var oprindeligt 20 procent. Kommissionen skal stadig lige regne på den endelige effekt af nattens aftale, men venter ifølge Ritzaus oplysninger, at det snarere bliver 15-16 procent.
* Energieffektivitetsdirektivet har været en dansk mærkesag under EU-formandskabet.
Klimaminister Martin Lidegaard (R) håber, at hans 26 EU-kolleger vil godkende aftalen på et møde fredag i Luxembourg. Også selv om hans forhandlere er gået lidt ud over det mandat, de havde fået.
* Et centralt punkt er, at nationale energiselskaber årligt skal skære 1,5 procent af energiforbruget.
* De årlige besparelser kan især hentes i industrien, hvor der er store gevinster at hente, og i mindre grad hos private husholdninger.
* Oprindelig indebar forslaget, at alle offentlige bygninger skulle renoveres og begrænse energiforbruget med tre procent om året.
Nu kommer det kun til at gælde statslige bygninger - og altså ikke for eksempel regionale sygehuse, rådhuse, skoler og andre kommunale institutioner.
* Energibesparelserne skal opnås gennem tiltag sat i værk inden 2020.
Men det accepteres, at effekten kan have en forsinkelse på op til tre år. Det var en af de sidste knaster i forhandlingerne, hvor nogle kun ville have et års forsinkelse, mens andre krævede fire år.
* Danmark har med forårets energiforlig allerede vedtaget mere vidtgående nationale energibesparelser, end der ligger i EU-forslaget.
* EU-direktivet kan alligevel få stor betydning for dansk industri ved øget eksport af energieffektivt udstyr som pumper, termostater osv. Dansk Energi venter, at danske virksomheder kan tjene 50 milliarder kroner.
(Kilder: EU-konsulent Ulrich Bang fra Dansk Energi, Klima- og Energiministeriet, m.fl.)