En anbefaling fra Etisk Råds om at fjerne krav om genetisk ophav til børn ved ægdonation splitter partierne på Christiansborg. Selv de to regeringspartier er uenige, skriver Dagbladet Information.
Det Etiske Råd anbefaler nemlig at tillade embryo- og dobbeltdonation i forbindelse med fertilitetsbehandlingen af barnløse. Disse må ikke anvendes i dag, fordi lovgivningen rummer en bestemmelse om, at mindst én af de kommende forældre skal være genetisk ophav til barnet.
- Der er et klart budskab: Nemlig at et stort flertal i Det Etiske Råd ikke kan få øje på væsentlige etiske hensyn som på afgørende vis taler imod en lovliggørelse af både embryo- og dobbeltdonation, siger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, til Information.
Ved embryodonation donerer en kvinde et allerede befrugtet æg, som er tilovers fra fertilitetsbehandling, til en anden kvinde eller et andet par. Ved dobbeltdonation doneres både æg og sæd, hvorefter ægget befrugtes uden for kroppen.
I begge tilfælde sættes det befrugtede æg op i den kommende mor, som altså oplever at være gravid og føde et barn, hun ikke er genetisk beslægtet med.
Socialdemokraterne er dog ikke umiddelbart klar til at ændre på reglerne:
- Socialdemokraterne støtter princippet om, at den ene af donordelene skal være kendt. Det skyldes barnets tarv, dets mulige lyst til i hvert fald at have en del af sin genetik rodfæstet, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) til Information.
De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, er til gengæld "åben" over for forslaget, men understreger, at den konkrete udformning af loven er afgørende.
Hos Dansk Folkeparti er det dog et klart nej til forslaget:
- Det Etiske Råd tænker måske mest på forældrene, men jeg tænker på barnets tarv. Allerede i dag kan der være problemer, hvis børn ikke kender deres ophav, siger Liselott Blixt til Information.
/ritzau/