Når det danske erhvervsliv overrækker fine gaver til det danske kongehus, er der tale om korruption.
Så skarp er kritikken af dronning Margrethe og co. fra udenlandske eksperter i fredagens Ekstra Bladet.
Den kontante melding kommer efter, at det svenske og senest også det norske kongehus har besluttet at sige 'nej tak' til gaver fra erhvervsfolk. Det burde de royale kolleger i Danmark lære af, mener den engelske professor ved University of Surrey Indira Carr, der har forsket i korruption.
- Norge og Sverige gør det rigtige ved at sige nej tak til gaver, for det er at regne som bestikkelse. Set med mine øjne er det korruption, siger hun til Ekstra Bladet.
Eksperten mener, at det er problematisk, at gavegiverne kommer med til de kongelige fester, og at de dermed bliver brandet som en del af den royale inderkreds.
Formand for den danske afdeling af Transparency International, Knut Gotfredsen, mener, det er ”tosset at tro, at der ikke er nogen sammenhæng” mellem gaver og festinvitationer.
- Det er gaver, der har til formål at opnå noget. For selvfølgelig får de noget ud af det, og det er decideret upassende, siger Knut Gotfredsen, der også mener, at der er tale om korruption.
Eksperterne i Ekstra Bladet kræver blandt andet også, at kongehuset offentliggør, hvad de modtager.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.