Det er slet og ret "falsk varedeklaration", når gule fagforeninger som Det Faglige Hus, ASE og Kristelig Fagbevægelse i reklamekampagner siger, at man som medlem står lige så godt som i de klassiske røde fagforeninger.
Det siger arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen, der er professor på det samfundsfaglige fakultet ved Aalborg Universitet.
- De ansatte i de gule fagforeninger er sales managers og ikke funktionærer i en faglig organisation. Og det er fordi, den gule model i fuldstændig modsætning til den røde ikke opererer med kollektive overenskomster og et fagretsligt system. Det er en forretning, påpeger Henning Jørgensen og nævner også den manglende mulighed for strejke i de gule fagforeninger som en stor forskel.
I dag kan Avisen.dk ved hjælp af en båndoptagelse dokumentere, at en repræsentant for Det Faglige Hus forsøgte at sælge et medlemskab til den gule fagforening ved at lyve om en lang række services og aftaler, man får som medlem af de klassiske fagforeninger.
Men det var ikke bare løgn. Ifølge Henning Jørgensen står de gule fagforeninger nemlig i et direkte modsætningsforhold til de røde fagforeninger. Alligevel prøver de at tage æren for den danske model, når chancen byder sig.
- Den gule model er netop en kamp mod den gamle model. De er simpelthen freeriders, der snylter på den danske model, siger Henning Jørgensen om de gule fagforeninger, der oprindeligt voksede ud af indre missionske samfund i 1899.
Frihedspakke anno 2001
I starten gik det dog trægt med medlemmerne, og det tog den første gule fagforening, Kristelig Fagbevægelse, 100 år at komme op på 100.000 medlemmer.
- Indtil 2001 og det frie valg, var der ikke rigtig et alternativ til de røde fagforeninger. Der var den gule blot en afart, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere var i samme forening, siger Henning Jørgensen.
Efter 2001 stormede de gule fagforeninger dog hastigt frem. Men de kunne ikke have gjort det uden politisk hjælp fra VK-regeringen, påpeger professoren i arbejdsmarkedsforskning.
- Det var VK-regeringens "frihedspakke" fra 2001, der løber et marked i gang for fagforeningsmedlemskab. De gule fik politisk hjælp, fordi de kunne ikke klare det selv, og det frie valg gav en kæmpe opblomstring hos de gule, for der var mange lønmodtagere, der troede, at man reelt fik en fagforening.
Frihedspakken gav danskerne frit tværfagligt valg mellem a-kasserne. Med i posen kom så de gule fagforeninger, der er tilknyttet a-kasser.
Du siger, at lønmodtagerne tror, de får en fagforening. Mener du ikke, at man kan kalde gule fagforeninger for fagforeninger?
- Nej, det er ren forretning. De gule fik en stor chance med frihedspakken i 2001, hvor man kan tilbyde hvad som helst og kalde det en fagforening. De gule dumpede så bare prisen og kaldte det fagforening for 49 kroner om måneden.
Aggressive sælgere med lånte fjer
I dag er over 330.000 danskere medlem af en gul fagforening. Samtidig har LO-fagbevægelsen styrtblødt og har på blot fem år mistet hvert niende medlem.
Det har fået de gule fagforeninger til at vise tænder, og de skyr ifølge professoren ikke mange midler i kampen for markedsandele.
- De gule fagforeninger er blevet langt mere aggressive efter 2001. Det handler slet og ret om at tjene penge ved at bilde folk ind, at man bliver medlem af en fagforening, hvis man melder sig ind, selvom man reelt står i en forretning, siger Henning Jørgensen.
Han påpeger dog også, at tendensen bør få de klassiske fagforeninger op af stolen i stedet for blot at brokke sig over de gule fagforeninger. Professoren påpeger nemlig, at LO-fagbevægelsen har tabt endnu flere medlemmer til "sofaen" end til de gule fagforeninger.
- Det bør resultere i selvransagelse. De klassiske fagforeninger er nødt til at komme ud til de unge. Vi kan se i undersøgelser, at de unge støtter op om den danske model og fagforeninger, men de er bare ikke medlemmer. Derfor må fagbevægelsen gentænke rekrutteringen og selv reklamere. Det nytter ikke, at en støvet nisse på 60 år kommer ud til 20-årige tømrerlærlinge, slutter Henning Jørgensen.