Pensionsalderen bliver ikke hævet mere end allerede aftalt. Så meget stod fast, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag aften opgav et af regeringens mest omdiskuterede ønsker.
Men hvad der så skal ske med det danske pensionssystem, er et åbent spørgsmål.
For trods arbejdsmarkedspensionernes succes har det de seneste år stået stadig mere klart, at der også er problemer i det danske system. Nemlig de såkaldte samspilsproblemer.
Altså at det for en stor gruppe af lønmodtagere ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi de modregnes i ydelser som folkepensionens tillæg og ældrecheck.
Ifølge dagbladet Børsen er regeringstoppen meget langt i overvejelserne om et nyt pensionsfradrag, der skal løse samspilsproblemet. Der skulle være tale om et fradrag på flere tusinde kroner.
Samtidig kan erhvervsmediet Finans fortælle, at regeringen er på vej til at opgive at finde en samlet løsning på de stadig mere udtalte problemer i pensionssystemet.
Det drejer sig om problemet omkring modregning samt den såkaldte restgruppe, hvor godt 750.000 danskere ikke sparer tilstrækkeligt op, for eksempel fordi de ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension.
Det erfarer Finans fra kilder helt tæt på beslutningsprocessen.
Problemet er ifølge Finans, at der efter beslutningen om alligevel ikke at forhøje folkepensionsalderen, ikke er økonomisk råderum til en fuld pensionsløsning.
Derfor vil regeringen nu kun løse en del af problemet.
Oplysningerne om, at regeringen kun er på vej med en delvis løsning af problemerne i pensionssystemet, skaber vrede i fagbevægelsen.
- Det er katastrofalt, hvis man skruer ambitionsniveauet ned, siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, til Finans.
Den daværende Venstre-regering præsenterede i august sidste år et forslag til reform af pensionerne. Det indebar både en obligatorisk pensionsopsparing for dem, der ikke allerede sparer op.
Og Venstre foreslog også en såkaldt pensionsbonus, der var et skattefradrag designet til at modvirke samspilsproblemerne.
/ritzau/