Motorvejsbilister skal mandag eftermiddag væbne sig med tålmodighed på en strækning, hvor der er sket et, øjensynligt, hårdt sammenstød.
Det fortæller presse-fotos.dk.
På stedet holder en varevogn meget ilde tilredt, og omkring det forulykkede køretøj befinder der sig både Falck- og politikøretøjer.
Det er helt konkret på E20 Fynske Motorvej fra Knudshoved mod Odense mellem Rønninge og "47" Langeskov, at uheldet er sket.
Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det ifølge mediet, at det venstre spor lige nu er spærret som følge af hændelsen.
Uheldet resulterer i et massivt tryk fra myldretrafikken, der i den grad lider under det spærrede spor.
Direktoratet oplyser ligeledes, at man skal forvente mellem en og tre timers forlænget rejsetid grundet tidligere uheld.
Man regner dog med, at trafikken igen bliver normal efter mylretiden.