Vi nedlagde urokser og kvinder i ét væk.

Belønningen var sex og egen avl.

»Dengang kunne det være direkte livsfarligt for mænd, hvis de ved et uheld stoppede op et øjeblik på uroksejagt eller i krig og begyndte at forholde sig til deres følelser. Det var et totalt kønsopdelt liv, hvor kvinderne tog sig af børnene og de følelsesmæssige ting, mens mændene skulle forsørge, forsvare og slå ihjel,« forklarer Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, der i mange år har forsket i mænd, sundhed og faderskab.

Sådan er det gået godt for manden - eller skidt vil nogen måske mene - i tusindvis af år i forskellige forklædninger som patriark og forsørger. Lige indtil i slutningen af 60’erne, hvor kønsrollemønstrene i Vesten begyndte at gå opløsning og efterlod os som ’vatpikke’ i en forvirrende suppedas af kvindekamp og bløde værdier.

»Den bløde mand blev imidlertid hurtigt smidt på historiens losseplads som latterlig og usexet,« siger Svend Aage Madsen.

Han var ugennemtænkt, kvindelig ønsketænkning. Men nu havde manden ingen vej tilbage til den trygge ’stenalder’: Dikteret af en stadig stærkere kvindefrigørelse måtte manden skifte kønsroller, som kvinderne skiftede job.

I 80’erne handlede det om at dyrke kroppen som den sexede ’The New Man’. I 90’erne kom modsvaret i briternes ’The New Lad’, drengerøven, der ikke gad alt det feminine pjat, men bare ville have bryster og biler. Modreaktionen hed den metroseksuelle mand, der ville barbere sig i skridtet, indtil han blev überseksuel og retroseksuel.

Homofobiske mænd

Manden i dag skal kunne rumme det hele: være en succes, sexet, stærk og svag. Med det resultat at store grupper af mænd nu famler rundt efter brugbare idealer, som de forsøger at strikke sammen, fordi de ikke længere kan trækkes i historiens automat. Og slet ikke hos deres egne fraværende fædre.

Indeni er manden muligvis stadig gjort af det samme stof, som han har været i tusindvis af år. Nu ved han bare ikke altid, hvad han skal stille op med sin testosteron, mener mandeforsker ved Roskilde Universitetscenter Kenneth Reinicke.

»De fleste mænd dvæler reelt set ikke ret længe ved deres maskulinitet og handler ikke særligt følelsesmæssigt, fordi de er bange for at blive forvekslet med følsomme homoseksuelle. Det er latterligt, men sådan er det stadig i 2008. I dag har mænd bare lært at tage nye køn på sig, som var det modetøj, uden at tale om det og uden nødvendigvis at vide, hvordan det hele skal bruges,« mener Kenneth Reinicke.

Unge fædre går forrest

Alligevel ser mandeforskerne tegn på, at manden på visse områder er ved at forandre sig – både udenpå og indeni.

»Det bedste eksempel, vi ser på et opbrud i kønsrollerne, er hos de unge fædre, der er begyndt at navigere kønspolitisk og får sat ord på problemer og kriser, som vi ikke tidligere kunne håndtere følelsesmæssigt. Nu formulerer mænd et behov for barselsorlov og barnet efter en skilsmisse,« siger Kenneth Reinicke.

Chefpsykolog Svend Aage Madsen er enig. De vigtigste nybrud i Danmark er sket hos de mænd, der har påtaget sig forældrerollen.

»De har vist andre mænd vejen – at det er muligt at omdefinere sin maskulinitet og være omsorgsfuld uden at være et skvat og miste magt på arbejdsmarkedet. Mænd har fået sociale netværk, bedre familier og en større livskvalitet, fordi de nu er blevet bedre til at mærke sig selv og spørge ’hvordan har jeg det egentlig?’,« siger Svend Aage Madsen.

Vi har brug for den rå

Spørgsmålet er så naturligvis, hvilken rolle mænd skal sigte efter, når vi har erkendt, at mærkatet ’den rigtige mand’ har det med at falde af.

Svend Aage Madsens formel på en moderne mand er en mand, der er rummelig på ét tidspunkt og stærk på et andet.

»Jeg tror i virkeligheden bare, at vi skal genopfinde 80’ernes billede af den muskuløse mand med babyen på armen. Med den vigtige forskel, at den nye mand ikke skal kunne rumme begge dele på samme tid. Han skal tage sig af barnet, når der er brug for det og spille fodbold med gutterne på et andet tidspunkt« siger han.Kenneth Reinicke mener, at det nye mandeideal er det bedste fra ’stenaldermanden’ og det bedste fra den nye, omsorgsfulde mand.

»Vi må for alt i verden ikke nedbryde og udslette den traditionelle del af manden for at skabe en ny model, som vi tror, kvinder efterspørger. Der er nemlig masser af positivt at sige om den mandige mand, der både er sexet, stålsat og kan handle rationelt. Og det har både kvinderne, familien, samfundet og manden selv brug for, hvis han skal overleve på de nye, bløde områder,« siger Kenneth Reiniche.

»Og så skal vi altså ikke undervurdere, hvor rodfæstet vores kulturelle fornemmelser er for, hvad der er mand. Sagt på almindelig dansk, så nytter det ikke noget, hvis manden pludselig ikke kan finde herretoilettet.«

»Mænd skal blive ved med at kunne sige ’her hører jeg til’, for at kunne fungere på alle mulige andre planer«,