Michael Friis var klar til at planlægge sin egen begravelse, da han fik lægernes dom.

Smerten i ryggen viste sig at være en ondartet kræftknude, der målte 10 x 16 x 7 centimeter.

Kræften havde spredt sig til lungerne og knoglemarven.

"Jeg var fuldstændig knust. Jeg græd hele weekenden," fortæller den dengang 31-årige brandmand og far til to.

Michael Friis havde på det tidspunkt arbejdet for Falck i Esbjerg i 13 år.

Nogle vagter sad han bag rattet i en ambulance. Andre vagter stod han med en brandslange i hænderne og slukkede ildebrande.

"Jeg har undret mig meget over, hvorfor jeg blev syg. Der er ingen i min familie, der har kræft. Og jeg er ikke-ryger," forklarer han.

Efterslukkede uden iltapparat

Michael Friis ved ikke, om det er hans job som brandmand, der er skyld i hans sygdom, men den seneste tids artikler i Avisen.dk har givet ham stof til eftertanke.

"Jeg har ikke altid brugt åndedrætsbeskyttelse, når vi efterslukkede. Vi vidste ikke bedre dengang," fortæller han.

Lægerne gav Michael Friis en chokkur. Kemoen fik ham til at tabe håret. Lugte- og smagssansen forsvandt også.

Mens Falck-manden var i behandling, fik han at vide, at hans cancer var i stadie fire.

"Jeg spurgte en af lægerne, hvad femte stadie så var. Lægen sagde, at der ikke var noget femte stadie. Jeg var virkelig bange for at dø," fortæller han.

Heldigvis reageredede kroppen godt på kemoen. Knuderne begynder at skrumpe.

I efteråret 2007 - et halvt år efter at han fik diagnose lymfekræft - begyndte Michael Friis i et flex-job på brandstationen. Han arbejdede to timer om ugen.

"Min chef har været der for mig hele vejen. Han har haft stor forståelse for min sygdom og har bl.a. betalt den psykologhjælp, jeg har fået," fortæller han.

"Det har været tæt på"

I foråret 2008 var Michael Friis tilbage i døgnvagt. Han er ret mirakuløst helbredt efter at have haft cancer i stadie fire.

Han går til kontrol på sygehuset hver tredje måned.

"Det har været tæt på. Da jeg blev rask, fortalte jeg en af lægerne, at jeg var glad for, at jeg ikke var endt på en venteliste. Han svarede, at hvis jeg var det, havde der ikke været nogen patient at redde," fortæller brandmanden, der i dag arbejder primært som paramediciner.

Michael Friis, der i dag er deltidsbrandmand, står frem for at vise kræftsyge brandmænd, at der er håb.

Ifølge ham er diagnosen cancer ikke nødvendigvis en dødsdom.

Et godt eksempel

Tirsdag fortalte Avisen.dk, at 3F, FOA og Brandfolkenes Organisation opfordrer alle kræftsyge brandmænd til at melde deres sygdom som arbejdsbetinget.

Lige nu overvejer Michael Friis, om hans navn skal stå på en af de sagsmapper, der lander på Arbejdsskadestyrelsens borde.

"Jeg kan blive syg igen. Derfor ville det måske være dumt ikke at gå efter en erstatning i tilfælde af, at min Non-Hodgkin (lymfekræft, red.) bryder ud igen," fortæller han.

En ting er Michael Friis dog sikker på. Det er slut med at gå uden åndedrætsbeskyttelse, også selvom det kun ulmer lidt.

"Brandrøg er giftig. Færdig. Slut. Jeg har tænkt mig at være et godt eksempel for de unge brandmænd, så de sørger for at beskytte sig selv, så de ikke får kræft," siger han.