Den amerikanske kaffekæde Starbucks må både have stjerner, julelys og dollartegn i øjnene i disse dage. For kan man forestille sig bedre reklame end en bestseller med titlen How Starbucks Saved My Life ? (Hvordan Starbucks reddede mit liv, red.)
Fyret, skilt og syg
Forfatteren Michael Gates Gill blev født ind i New Yorks elite, kom på Yale University og fik job i dengang verdens største reklamebureau. Her kravlede han op ad karriestigen for at ende i en magtfuldt stilling som creative director . Gill var med andre ord en succes, lige indtil han som 53-årig blev fyret, skilt fra konen og som rosinen i pølseenden fik konstateret en svulst i hjernen.
Men Michael Gates Gills liv forandres, da han får job på en Starbucks – i bunden af café-hierarkiet.
I dag er han avanceret til barista og tjener omkring 10 dollars i timen, hvilket stadig står i stærk kontrast til hans tidligere så luksuriøse liv, hvor han med egne ord ikke kendte til hverken myldretid eller sorte mennesker. Men Gill har aldrig været lykkeligere.
I bogen How Starbucks Saved My Life lovpriser han livet hos kaffekæden, hvor man kalder sine kolleger for partnere , og kunderne hedder gæster , og hvor alle ifølge Gill bliver behandlet med respekt – selv de hjemløse, der vil låne toilettet.
Tom Hanks er klar
Bogen er en kæmpe succes, og Tom Hanks har sikret sig rettighederne til filmen, som Gus Van Sant efter sigende skal instruere. Men den nu 67-årige Gill har ingen planer om at smide den grønne Starbucks-uniform. Han elsker nemlig sin lille lejlighed og det simple liv, hvor stress og endeløse deadlines er blevet skiftet ud med det simple krav om at brygge en god kop kaffe.
»Jeg har det altid bedre efter at have taget en vagt på arbejdet, måske fordi mit eget liv føles så kompliceret – der er så meget, du ikke kan kontrollere. Du kan ikke kontrollere parforhold, du kan ikke kontrollere livet, men jeg kan lave en double tall skim latte lige præcis, som de gerne vil have den,« siger Gill til New York Times.
Forfatteren og reklamemanden Knud Romer kalder historien »ren solskin«. Men selvom det er ubetalelig reklame for Starbucks, tror han ikke, der er tale om alle tiders geniale reklame-stunt.
»Man skal høre meget, før ørerne falder af, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at Gill er bestilt. Det er simpelthen for langt ude,« siger Knud Romer.