Jesper Grønkjær er ikke helt som andre fodboldspillere. For det første fordi hans driblinger, acceleration og indlæg gør ham til Superligaens måske største profil, og for det andet fordi fløjspilleren meget bevidst skelner mellem livet på grønsværen og livet uden for.
»Det er alt efter temperament. Det er såmænd ikke for at være anderledes, men det tiltaler mig ikke at være i ugebladene eller blive set til premierer, og det gavner ikke min karriere,« siger Jesper Grønkjær.
Nyhedsavisen har stævnet den danske landsholdsspiller på den solbeskinnede tagterasse ved F.C. Københavns træningscenter på Frederiksberg til en snak om, hvordan han har det med livet i rampelyset.
Tavse Grønkjær
Da Danmarks dyrest handlede fodboldspiller sidste sommer vendte hjem til Danmark og F.C. København, løftede hans agent Vincenzo Morabito en smule af sløret for det overraskende klubskifte – der betød en markant lønnedgang. Landsholdsspilleren ville have mere ro på, og familie og børn er vigtige for ham, lød det.
Formiddagsaviserne spekulerede i, at han ville tættere på sin datter. Hovedpersonen selv var tavs, for baggrunden for skiftet kommer i hans øjne ikke folk ved.
Den 29-årige nordjyde, der har en fortid i en række store europæiske klubber, giver sjældent længere interview. Han gider ikke fortælle vidt og bredt om sit privatliv, som de færreste derfor kender noget til, eller at skulle diske op med de samme svar igen og igen.
»Det er det samme og det samme og det samme. Det er ikke min opgave at være kritisk over for en journalist, og det er ikke mig, der skal bestemme, hvad jeg skal spørges om. Men ville du også tale om, hvordan det har været at vende hjem til Danmark, så havde jeg sagt fra. Det er for meget,« siger nordjyden i et så bestemt tonefald, at der ikke hersker et øjebliks tvivl om, at han mener sine ord.
Hvad er pointen?
Det har taget nogle uger og mere end en håndfuld samtaler med FCK’s pressechef, som er bindeleddet mellem pressen og de fleste F.C. København-spillere, at få aftalen i hus. Jesper Grønkjær ringer man ikke bare til – og kun særligt indviede har hans telefonnummer. For privatlivet er netop privat.
Musikere og skuespillere kan i positiv forstand have en interesse i at promovere sig selv, fordi de i perioder er ude af rampelyset, men Jesper Grønkjær kan ikke se, hvorfor han skulle åbne sin dør for offentligheden.
»Jeg har endnu ikke mødt en, der kan forklare mig, hvad pointen skulle være. Hvorfor skal andre vide, hvad jeg kan lide af tøj, og hvor jeg spiser aftensmad, bare fordi jeg spiller i FCK?« spørger han.
Jesper Grønkjær kan sagtens forstå, at folk dyrker idoler og interesserer sig for de kendtes liv, og han er indforstået med, at pressen er en del af professionel fodbold. Men der går en tydelig grænse.
»Når man har valgt en branche, der bevæger sig så meget i medierne, så hører det ligesom med. Og det har jeg det fint med. Men jeg er ikke forpligtet til en skid ud over at spille fodbold og lave gode resultater her,« siger han.
Alligevel stiller Jesper Grønkjær gerne op til interviews efter F.C. Københavns kampe – hvis vel at mærke journalisterne beder ham om det. Men som de fleste andre professionelle fodboldspillere holder han igen med mudderkastning og skarpe udtalelser. Det kan skade klubben og Grønkjær selv. Derfor ser han heller ingen grund til at tale ud om sine inderste tanker til en journalist.
»Jamen, hvad skal det nytte at sige det til dig? Du har slet ingen mulighed for at kende til det. Du kan bare formidle et budskab. Så princippet i at gå til en, man overhovedet ikke kender, så han kan skrive det i avisen, er også forkert.«
Efter et skadesplaget efterår har fløjspilleren for alvor fundet formen for F.C. København i foråret, og fremtiden ligger med noget nær 100 procent sikkerhed hos de danske mestre. Jesper Grønkjær har efter nogle turbulente år i udlandet fundet lykken på dansk grund. Fodboldlykken i hvert fald.