Bioplast eller bionedbrydelig plast.
Det lyder næsten ens. Men forskellen på de to typer af plast er faktisk kæmpestor. Og det kan give anledning til mange misforståelser, når man som forbruger gerne vil tage et miljørigtig valg.
Det fortæller Jørn Bech, som er seniorspecialist på Teknologisk Institut og specialiseret i blandt andet plast.
Den første ting, man skal forstå, er, at ingen af delene bare kan smides i naturen, selv om "bio" lyder ganske grønt.
- Bioplast (også kaldet biobaseret plast, red.) dækker over, at plasten er lavet af biofornybart materiale – det kan for eksempel være majs eller sukkerroer, siger Jørn Bech.
Derimod dækker bionedbrydelig plast over, at hensigten med plasten er, at den kan nedbrydes - eksempelvis i industrielle komposteringsanlæg.
Men det siger ikke noget om, hvad det er lavet af. Den kan både være oliebaseret eller lavet ud fra fornybare ressourcer - eller en blanding.
Og det er altså ofte der, at kæden hopper af. Folk tror, at det er det samme, siger Jørn Bech.
Men formålet med de to typer plast er vidt forskelligt. Og det har også stor betydning for, hvordan man skal skaffe sig af med det, fortæller Christina Busk, som er miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien.
De to typer af plast adskiller sig nemlig igen helt grundlæggende ved, at den ene type kan genanvendes, hvor den anden har til formål at blive nedbrudt.
- Det biobaserede plast kan genanvendes sammen med det konventionelle oliebaserede plast, siger Christina Busk fra Plastindustrien.
Det kræver dog, at plasten er af samme type, tilføjer hun.
Selv om bionedbrydelig plast umiskendeligt lyder grønt og miljørigtigt, så kan man ikke bare smide en hundepose af bionedbrydelig plast i naturen.
- Det er ikke sådan, det fungerer indtil videre. Det skal samles ind og nedbrydes i et særligt anlæg – eksempelvis et komposteringsanlæg, forklarer hun.
Det er generelt lidt problematisk, når man vil skaffe sig korrekt af med den bionedbrydelige plast.
For både Jørn Bech og Plastindustrien finder det svært gennemskueligt, hvor man skal gøre af det som forbruger, for at det rent faktisk bliver nedbrudt.
- Har man derfor denne type affald, må man ikke smide det i sin egen kompostbunke, men skal derimod bortskaffe det til forbrænding, lyder det fra Jørn Bech.
Spørger man seniorspecialist Jørn Bech, om man som forbruger skal gå efter det ene eller det andet, anbefaler han som udgangspunkt at vælge biobaseret plast.
- Anvendelse af bioplast giver god mening som erstatning for konventionelle plasttyper baseret på jordolie, fordi disse kan genanvendes og således kan indgå i den cirkulære økonomi, forklarer han.
Et kritikpunkt i forhold til biobaseret plast, som er lavet af bioressourcer, er dog, at de marker og ressourcer kunne være brugt til fødevarer, bemærker han. Og der er i forvejen kamp om markerne.
Christina Busk fra Plastindustrien peger også på biobaseret plast som et muligt valg for den miljøbevidste forbruger, fordi det kan genanvendes.
Men genanvendt konventionel plast er også en god mulighed rent miljømæssigt, tilføjer hun.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/