Mænd i mørke onlinefællesskaber kan udadtil leve almindelige liv med arbejde, familie og parforhold.
Ifølge kriminalpsykolog Charlotte Kappel kan lukkede onlinefællesskaber være med til at normalisere tanker og handlinger, som ellers ville møde modstand.
Hun advarer samtidig mod at gøre alle mænd eller alle parforhold mistænkelige.
I denne serie undersøger Avisen.dk de mørke onlinefællesskaber sammen med forskellige eksperter.
Dette er den tredje af fem artikler i serien. Du finder de øvrige i link herunder, hvor du også kan se, hvor du kan få hjælp.
Han kan stå op om morgenen. Tage på arbejde. Tale med kollegerne. Hente børn. Spise aftensmad med sin partner.
Og samtidig være en del af et mørkt onlinefællesskab, hvor mænd deler, efterspørger eller opmuntrer til seksuelle overgreb mod egne koner og kærester.
Det dobbelte liv, som mange af deltagerne i de mørke onlinefællesskaber formår at opretholde - ofte i årevis - er en af grundene til, at sager med seksuelle overgreb mod partnere, der er bedøvede, kan være svære at opdage.
Det vurderer kriminalpsykolog Charlotte Kappel overfor Avisen.dk. Hun har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og en ph.d. i forensic psychology fra University of Liverpool, og et stort indblik i og erfaring med gerningsmandsprofilering.
Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for et seksuelt overgreb, mens du sov, var bedøvet, påvirket eller ude af stand til at give samtykke, kan du søge hjælp.
Du behøver ikke have klare minder eller beviser, før du taler med nogen.
Du kan kontakte politiet på 114 eller Center for Voldtægtsofre.
- Netop denne type sager, hvor partneren bedøves og misbruges, og hvor materialet bagefter deles online i fællesskaber, findes der endnu ikke forskning på. Årsagen er, at de mænd, der er sigtede og anholdte, ikke rigtigt taler. Vi ser enkelte ofre stille sig frem og fortælle deres historie, men gerningsmanden mangler vi at høre fra, og de har vist sig svære at få i tale. Fænomenet er også stadig nyt, og det skal nok komme, så indtil da må vi se mod andre typer af gerningsmænd, der ligner, siger Charlotte Kappel til Avisen.dk.
Hun peger på, at deltagerne kan have psykopatiske træk i en eller anden grad, men at de ikke behøver have de træk for at ende i de mørke miljøer online. Ofte er det snarere en oplevelse af isolation og følelsen af at mangle noget i hverdagen, der kan drive mændene ud til disse steder på nettet. Der kan de let blive fanget i et mørke, hvor en rå tone og måske endda overgreb gradvist bliver normaliseret.
Ved det er forkert
Mændene kan komme fra alle samfundslag. Kappel påpeger, at manglende nærvær kan ske i alle ressource-lag af samfundet.
- Men ikke alle mennesker kan leve to liv. Vi ser jo sager, hvor mennesker med gode og solide job dømmes for meget grov kriminalitet. Korsør-manden er et godt eksempel på sådan et dobbeltliv, og faktisk har mange af disse gerningsmænd tit ikke haft en meget dårlig opvækst, for de ved godt, hvordan et normalt og godt liv skal se ud, og hvordan de skal gebærde sig på overfladen. Det har de lært, øvet sig på og set. Vi er nødt til at forstå, at de ting her kan ske i alle sociale klasser. Selvom nogle klasser er mere udsatte, så er vi nødt til at se ud over de forestillinger, som vi kan have om, hvordan denne type gerningsmænd ser ud og er, siger Charlotte Kappel.
Et kendetegn ved mændene i de mørke miljøer online er, at de godt ved, at det er forkert. Derfor holder de mund.
Charlotte Kappel.
- Måske føler de sig lidt uden for socialt, måske oplever de, at de ikke får det, som de selv mener, at de fortjener i deres liv. Online finder de lydhørhed, og her kan de samles op af en gruppe, der dyrker disse overgreb i et hemmeligt miljø. Ikke alle mænd bliver i sådan en gruppe, hvis de præsenteres for den, men nogle gør - og det er ofte, fordi de mangler noget i deres daglige liv, som de kan finde online. En følelse af at høre til, at være noget og at blive lyttet til. Her bliver de forstået, de har måske en status, og de er en del af noget, siger Charlotte Kappel.
Hun peger på, at tonen hurtigt kan blive rå online, og at der er lettere at glemme, at der er tale om rigtige mennesker. Det kan virke mindre virkeligt, fordi det er online, og de lukkede fællesskaber kan samtidig give anerkendelse, status og opmuntring til handlinger, der burde møde modstand.
- Men når du råber ind i et ekkokammer, svarer det dig uden modspil, siger kriminalpsykologen.
Det nemmeste offer
Charlotte Kappel peger på, at manden sandsynligvis får opfyldt et menneskeligt behov i chatmiljøerne - et som han ikke får opfyldt andre steder eller i den grad, som han mener, at han er berettiget til at få det opfyldt.
- Igen mangler der forskning her, for at sige det med sikkerhed, men det jeg ser ved lignende sager, er at overgreb og seksuelle motiver er omdrejningspunktet, mens det handler om noget dybere - et behov, der ikke opfyldes, en genspejling, en social genklang. Måske går han til dagligt og tænker, at han ikke har de venner, som han fortjener, at han ikke har den partner, som han fortjener, og at omverden ikke ser ham, som den bør. Han kan være kendetegnet ved meget urealistiske forventninger, siger Charlotte Kappel.
At kvinden er bedøvet, kan ifølge Charlotte Kappel i nogle tilfælde lede tankerne hen på nekrofile træk.
- Måske har det her nogle nekrofile træk, men det kan også være, fordi det bare er nemt og mere risikofrit. Han skal ikke ud og finde et offer - han har hende allerede derhjemme, og når hun er bedøvet, er risikoen for at blive opdaget mindre. Andre gange kan det handle om, at manden får et behov opfyldt ved at gå rundt og have den her store hemmelighed og tænke - se hvor genial jeg er. Hun skulle bare vide, men hun finder aldrig ud af det, siger Charlotte Kappel.
Hun tilføjer, at der er flere typer af profiler i chatmiljøerne. De mænd, der deler video og foto af overgrebene er således mere risikovillige, og det samme gælder, når en mand inviterer flere fremmede mænd til at deltage aktivt i overgrebet.
- Nogle ser på, andre handler, nogle handler mere end andre og nogle vil gerne have tilskuere og vise sig frem. Det er ikke nødvendigvis en enkel type gerningsmand, der er i disse chatrum, selvom de mødes samme sted online, siger Charlotte Kappel og tilføjer:
- Men de fleste af disse mænd er ikke særlig risikovillige. De vil gerne begge liv.
Ikke alle mænd
Charlotte Kappel understreger samtidig, at emnet skal behandles nøgternt. Pointen er ikke, at alle mænd er farlige eller skal mistænkeliggøres. Langt de fleste mennesker lever i trygge og sunde relationer, men de internationale sager om disse online-miljøer viser, at alvorlige overgreb også kan ske i hjemmet og i relationer, hvor der burde være tillid.
- Kvinder går ofte under radaren inden for mange former for kriminalitet. Vi VED derfor faktisk ikke, om kvinder gør de her ting online, men når vi ser på den type kriminalitet, som kvinder typisk begår, er der andre ting, der umiddelbart ligger mere til kvinder at gøre - men vi ved det ikke, siger Charlotte Kappel.
Hun mener, at det er vigtigt at tale om emnet, selvom det er svært at forholde sig til.
- Det er ikke kun noget, der sker for alle andre par eller alle andre steder i verden. For selve verden er blevet mindre, og mange ting er blevet mere tilgængeligt online, og det gælder også visse former for kriminalitet. Vi er nødt til at vide, at risikoen er der, og vide, at det kan ramme bredt i mange samfundslag, så vi kan få øje på tegnene og beskytte os, siger Charlotte Kappel.
Hun tilføjer, at hun håber, at der ikke er danske sager inden for området, men at hun også er nødt til at udfordre den tanke.
- Jeg håber, at jeg tager fejl, men jeg tror det her ligger under overfladen langt mere, end vi tror det gør. Jeg kunne godt frygte, at der er et stort mørketal, men samtidig kan jeg ikke præcist sige, hvordan vi skal afdække det. For hvis det eneste vidne er bedøvet, hvad så? Kan hun overhovedet vidne eller anmelde det, og hvad kan politiet så gøre? Det er ikke nemme sager at efterforske, og der er brug for, at ofrene træder frem, hvis de går med en mistanke eller viden. Det samme med mænd, der ser noget grimt online - anmeld det til politiet. Det er vigtigt at gå videre med det, siger Charlotte Kappel.
-----------------------------------
Internationale myndigheder har kortlægger mørke onlinefællesskaber, hvor nogle mænd samles om seksuelle overgreb mod bedøvede eller sovende partnere. I denne serie undersøger Avisen.dk fænomenet sammen med en række eksperter. Du finder alle fem artikler i serien her:
1. Mørke miljøer får internationalt fokus: Deler overgreb mod koner og kærester online:
2. Kriminalpsykolog Charlotte Kappel forklarer, hvordan mørke onlinefællesskaber kan normalisere overgreb:
3. Center for Voldtægtsofre forklarer, hvordan voksne kan få hjælp - også uden klare minder eller beviser:
4. Digitalt Ansvars direktør Ask Hesby Holm forklarer, hvordan deling af overgrebsmateriale kan forlænge krænkelsen:
5. Charlotte Kappel peger på isolation, tavshed og manglende modspil som noget, vi alle bør være opmærksomme på: