Der skal være ordnede forhold på de virksomheder, der producerer den mad, vi spiser. Det er holdningen blandt mange danskere.
I en ny, repræsentativ undersøgelse siger 54,5 procent, at de gerne vil betale mere for fødevarerne, hvis de er produceret på en virksomhed med overenskomst.
25,8 procent af de adspurgte har svaret nej, mens de resterende har svaret ’ved ikke’ eller ikke ønsket at svare. Men flertallet siger altså ja tak ifølge undersøgelsen, som Danmarks Statistik har lavet blandt 1.106 danskere for Fødevareforbundet NNF.
- Det er jo positivt. Det viser, at danskerne mener, at der skal være ordnede forhold. Så må vi bare opfordre til, at man også omsætter ord til handling, siger Jim Jensen, næstformand i NNF, der organiserer slagtere, mejeriarbejdere og andre i fødevareindustrien.
Man kan dog ikke regne med, at danskernes handlinger nødvendigvis følger deres gode intentioner. Det forklarer Kirsten Dinesen, der er direktør i PR-virksomheden Frontpage, specialist i branding og forfatter til bogen 'Forbrugeren i førersædet'.
- Der er stor forskel på, hvordan vi svarer med hjertet, og hvordan vores hånd bevæger sig i en køledisk. De mennesker, der synes, det er fornuftigt, at vi har overenskomster på arbejdsmarkedet, de vil naturligvis svare ja til det. Men jeg tror ikke, det afspejler et bevidst valg, når du står nede i køledisken og leder efter 500 gram oksekød, siger hun.
Nej tak til working poor
I NNF tager man heller ikke undersøgelsen som udtryk for, at forbrugerne forholder sig aktivt til, om der er overenskomst på den virksomhed, der har produceret det mad, de putter ned i indkøbskurven.
- Jeg tror mere, det handler om, at danskerne er klar over, at hvis der ikke er overenskomster, så vil vi som samfund komme til at se helt anderledes ud. Vi ser eksempelvis 'working poor' i Tyskland, hvor folk ikke kan leve af det de tjener, selvom de arbejder fuld tid. Det vil jeg gerne tro på, at danskerne siger nej tak til det, siger Jim Jensen.
Han vil gerne gøre det lettere for danskerne at omsætte den holdning til handling.
- Vi har ingen mærkningsordning for ordnede forhold, så forbrugeren er efterladt i blinde. Derfor synes vi, de skal vende pakken om og se, om der er et DK-mærke bag på pakken, siger han.
Hvis maden er produceret i Danmark, kan man stort set være sikker på, at der også er en overenskomst på den virksomhed, der har fremstillet varen, fortæller han.
- Men virksomhederne kunne godt bruge de gode arbejdsforhold mere i deres markedsføring, mener han.
Kirsten Dinesen tror dog ikke, der er et stort potentiale i at markedsføre sig på, at der er gode forhold for de ansatte, der producerer maden.
- Der er selvfølgelig nogle forbrugere, der går meget op i det. Men det vil være marginalt, hvad der er at hente her. Som forbruger reagerer man mere på, om man fornemmer i virksomhedens samlede kommunikation, at det er en virksomhed, der har de samme værdier som dig, siger hun.
1.106 repræsentativt udvalgte danskere blev i juni stillet spørgsmålet: Er du villig til at betale mere for fødevarer, hvis de er produceret på en virksomhed med overenskomst?
Sådan svarede de
- Ved ikke/vil ikke svare: 19,7 procent
Kilde: Danmarks Statistik - DST Survey, Danmarks Statistiks indsamlingskontor, har indsamlet svarene via web og telefon, 7. juni samt 14.-16. juni.