Et markant flertal af danskerne erklærer deres støtte til sosu'er, sygeplejersker, lærere, pædagoger og de øvrige offentligt ansatte, der i øjeblikket er centrum for overenskomststriden i staten, kommuner og regioner.
To ud af tre danskere - 66 procent - mener, at der er råd til at give de offentligt ansatte 'mærkbare lønstigninger.' Det fremgår af en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
Danskernes sympati for de offentligt ansatte ser dermed ud til at vokse i takt med, at nedtællingen til en omfattende konflikt er i gang. I en tilsvarende Wilke-måling fra oktober i fjor erklærede hver anden dansker sig enig i, at der er penge nok i samfundsøkonomien til at give de offentligt ansatte et mærkbart lønhop.
I de seneste uger er opgøret spidset til, der er varslet omfattende strejker og lockout, og forhandlingerne om løn, betalt spisepause og lærer-arbejdstid foregår nu med Forligsmanden for bordenden.
De kommunalt ansattes topforhandler, formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, glæder sig over danskernes opbakning i den nye måling.
- Jeg er meget glad for danskernes melding. Det er helt afgørende, at de, der arbejder med velfærd til daglig, får sådan et skulderklap. Det er noget, de offentligt ansatte suger til sig, siger Anders Bondo Christensen.
Han oplever, at danskerne nu reagerer på de besparelser, som de har oplevet i deres møde med den offentlige sektor.
- Der er en stor forståelse for, at det ikke er de offentligt ansattes løn, der skal være med til at finansiere det velfærdssamfund, som vi allesammen sætter pris på. Og det er blevet klart, at det er præcis der, vi står nu, hvor man prøver at bruge overenskomstforhandlingerne til finansiere velfærden, mener Anders Bondo Christensen.
Hos arbejdsgiverne i Kommuners Landsforening (KL) erklærer topforhandler Michael Ziegler sig enig i, at der skal være råd til lønstigninger.
- Jeg er helt enig i, at de kommunalt ansatte skal have en god lønstigning, skriver Michael Ziegler i en mail til Avisen.dk.
Lønudviklingen må dog ikke gå for stærkt, understreger Michael Ziegler:
- KL ønsker jo også, at de kommunalt ansattes lønninger følger udviklingen i den private sektor. Det er i vores øjne helt rimeligt, men det er samfundsøkonomisk ikke holdbart, hvis de offentlige lønninger stiger mere end de private. Det vil skade vores økonomi og dermed vores velfærd på den lange bane, skriver Michael Ziegler.
Når to ud af tre danskere er klar til at give de offentligt ansatte 'markante lønstigninger,' er det, fordi det er lykkedes fagbevægelsen at få drejet den aktuelle debat et bestemt sted hen, mener kommunikationsrådgiver Peter Goll:
- Det er lykkedes at få debatten til at handle om, hvorvidt man sætter pris på de offentligt ansattes indsats eller ej. Og her er danskernes holdning, at de offentligt ansatte løser vigtige opgaver, som skal prioriteres og belønnes, siger Peter Goll, der også bemærker, at forhandlingerne spidser til på et tidspunkt, hvor dansk økonomi meldes i storform.
- Regeringen samler gerne ethvert tal op, der fortæller, at her går det godt. Så er det svært samtidig at sige, at der er ikke er råd til lønstigninger, siger Peter Goll.
Samtidig følger overenskomstforhandlingerne i kølvandet på beretninger om politikere, der giver sig selv lønforhøjelser og tildeler chefer lukrative fratrædelsesordninger, bemærker han.
Senest er det kommet frem, at kommunaldirektøren i Høje Taastrup kommune, hvor Michael Ziegler er borgmester, har fået en fratrædelsesgodtgørelse på 1,4 millioner kroner - selv om direktøren blev i jobbet.
- Det gør, at der i offentligheden tegner sig et billede af, at der er råd til dem i toppen, men ikke til dem, der yder en indsats i hverdagen. Det er den uretfærdighed, der bliver reageret på i målingen, lyder Peter Golls analyse.