Mens forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster er gået ind i en afgørende slutfase, begynder danskerne at blive bekymrede for, at en mulig storkonflikt vil påvirke deres hverdag.

I en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk, siger fire ud af ti danskere, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ er bekymrede for, at den varslede strejke og lockout blandt sosu'er, lærere og pædagoger og andre offentligt ansatte vil påvirke deres hverdag.

Hvis konflikten bliver en realitet, vil over halvdelen af de ansatte i staten, kommuner og regioner være omfattet. Omkring 70.000 er udtaget til strejke, og derudover vil 440.000 møde en lukket dør på deres arbejdsplads som følge af arbejdsgivernes lockout. 

At en løsning lader vente på sig gør forældre bekymrede for, at deres børns skolegang igen skal blive kampplads, siger formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

- Langt de fleste tænker, at vores børns undervisning er for vigtig til, at det er der, kampen skal tages. Hvis vi som forældre fritager vores børn fra undervisningen nogle dage for at tage på ferie, får vi at vide, at det går ikke, for det går ud over børnenes undervisning. Men når man bruger det i en faglig kamp, er det knap så problematisk. Sådan bliver det i hvert fald udlagt, og det er hamrende frustrerende, siger Mette With Hagensen.

Næstformand i forældreorganisationen FOLA, Einar Gylling Dørup, taler om ’en stor bekymring’ i børnefamilierne.

- For hvad pokker skal man gøre, når man ikke kan aflevere sit barn i daginstitution? Det er da en bekymring blandt os forældre, siger Einar Gylling Dørup.

Forældrenes konkrete bekymringer handler om, hvordan de skal passe deres job, når de ikke kan aflevere familiens yngste i den kommunale daginstitution eller hos dagplejeren.

- Det er meget banalt, for man kan jo ikke nødvendigvis tage sit barn med på jobbet, men man kan heller ikke blive hjemme fra arbejde. Det er der nok mange private arbejdsgivere, der vil være trætte af, siger Einar Gylling Dørup.

Daginstitutioner og skoler i alle landets kommuner vil blive berørt af en mulig konflikt, der kan være en realitet i begyndelsen af april. I pædagogernes forbund, BUPL, kan formand Elisa Bergmann ’sagtens forstå’ forældrenes bekymring for, hvilke konsekvenser en konflikt vil have for deres børn.

- Men det er ikke os, der har valgt det. Vi har valgt at udtage ti procent af vores medlemmer til strejke (i 12 kommuner, red.). Det er arbejdsgiverne, der har valgt at varsle massiv lockout. Det er klart, at rigtig mange familier kommer til at mærke det i deres hverdag. Det fortæller, hvor vigtige funktioner pædagoger og lærere har, siger Elisa Bergmann.

Hun opfordrer forældrene til at rette deres frustrationer mod arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL).

-Forældrene må sende aben videre til KL. Det er de kommunale politikere, de har valgt ind i byrådene, der har besluttet den her lockout. Det må de stå til ansvar for, siger Elisa Bergmann.

Det har ikke været muligt for Avisen.dk at få en kommentar til den nye Wilke-måling fra KLs topforhandler, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K). Forleden forsvarede Michael Ziegler, at KL har varslet lockout af 250.000 lønmodtagere således over for Ugebrevet A4:

-Lockout er nu engang det redskab, vi som arbejdsgivere har i den danske model på arbejdsmarkedet. Formålet er at lægge pres på forhandlingerne, så der er større sandsynlighed for at nå en aftale og dermed undgå konflikt, skrev KLs topforhandler i en mail.

Forligsmand Mette Christensen har indkaldt til nye forhandlinger på både staten, kommunerne og regionernes område i dagene op til påske. De varslede strejker kan træde i kraft den 4. april. Lockouten kan være en realitet den 10. april.

Forligsmanden har mulighed for at udsætte konflikten to gange 14 dage.