Det sker sjældnere, at et flygtningebarn bliver indlagt eller har anden berøring med psykiatrien end et dansk barn.
Børn af flygtninge har under halvt så mange såkaldte kontakter med børne- og ungepsykiatrien som danskfødte børn. Det viser et nyt studie, skriver Dagens Medicin.
Det kan skyldes sprogproblemer eller kulturforskelle, for intet tyder på, at børn af flygtninge skulle være mindre ramt af psykisk sygdom, fortæller forskerne bag undersøgelsen.
Studiet er lavet af en forskergruppe ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og er baseret på registreringer.
Dataene dækker over, i hvor høj grad de 24.427 flygtningebørn, der har fået dansk opholdstilladelse mellem 1993 og 2010, har haft kontakt med psykiatrien. Det kan være indlæggelser og ambulante kontakter.
Tallet er sammenlignet med en gruppe på i alt 146.562 danskfødte børn med samme køns- og aldersfordeling.
- Mod forventning viste resultaterne, at flygtningebørnene havde under halvt så mange kontakter til psykiatrien sammenlignet med danskfødte børn, siger Amina Barghadouch, ph.d.-studerende og studiets primus motor, til Dagens Medicin.
Hun peger på, at flygtningebørnenes manglende kontakt til psykiatrien kan få store konsekvenser. Børnene risikerer at blive mere syge uden behandling, og det kan gå ud over integrationen i det danske samfund.
Hverken trange økonomiske kår eller færre tilfælde af psykisk sygdom kan forklare forskellen.
Forskerne kan heller ikke sige noget med sikkerhed om årsagen, men Marie Louise Nørredam, der som lektor på forskningscentret har været den øverst ansvarlige for ph.d.-projektet, vurderer, at det skyldes sproglige og kulturelle barrierer i familien og sundhedsvæsenet.
- Der ser det ud, som om de er lige så syge eller mere syge end danskerne, siger Marie Louise Nørredam.
Når flygtningebørnene er blevet voksne, bruger de psykiatrien i lige så høj grad, som danskfødte børn gør, viser studiet.
/ritzau/