Der er stigende pres på Finansministeriet for at medtage dynamiske effekter af offentlige udgifter i deres regnemodeller.
Særligt venstrefløjen har i årevis presset på for, at modellerne skal inkludere alle de positive adfærdseffekter, som de mener, at statens mange udgifter til eksempelvis uddannelse og socialpolitik har.
Men ifølge den borgerligt-liberale tænketank Cepos bliver det helt overset i den nuværende debat, at der lige så godt kan være negative adfærdseffekter af at øge de offentlige udgifter til både uddannelse, ældre og kultur. Det skriver Information.
- Det offentlige forbrug har en tendens til at omfordele. Det vil sige, at personer på lave indkomster får en relativt større andel af det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug trækker dermed i retning af, at det bliver mere attraktivt at tjene færre penge eller slet ingen penge. Det trækker arbejdsudbuddet ned, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Information.
Cheføkonom: Debatten fokuserer for meget på positive effekter
Overvismand Michael Svarer blev i sidste uge citeret for, at Enhedslisten har en pointe i, at det udgør et problem, at Finansministeriet ikke medtager de dynamiske effekter af offentlige udgifter i deres beregninger. Og tirsdag bragte Information en historie på baggrund af et nyt notat af centrum-venstre tænketanken Cevea.
Ifølge notaterne er der markante dynamiske effekter ved at øge midlerne til uddannelse og indsatsen overfor socialt udsatte børn og unge. Begge dele er ifølge Mads Lundby Hansen eksempler på, at debatten fokuserer alt for ensidigt på de positive adfærdsvirkninger, mens de negative bliver overset. Det gælder også på uddannelsesområdet.
- På uddannelsesområdet er vi blandt de lande, der bruger flest penge. I fravær af disse uddannelsesudgifter ville vi være fattigere. Men det er tvivlsomt om ekstra udgifter til uddannelsesområdet bidrager med noget positivt. Effekten kan også være nul og ligefrem negativ, f.eks. hvis de ekstra penge medfører overuddannelse, siger Mads Lundby Hansen.
Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring. Og på samme måde gælder det for den offentlige ældrepleje:
- Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor. Det vil også trække arbejdsudbuddet nedad, siger Mads Lundby Hansen.
Gælder også kulturudbud
De negative adfærdseffekter begrænser sig dog ikke bare til pleje og sundhedssektoren, men gælder også for kulturtilbud, som stilles gratis til rådighed for borgeren, forklarer cheføkonomen.
- Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned, siger Mads Lundby Hansen.
- Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse. Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.
EL: Cepos' menneskesyn i en nøddeskal
Enhedslistens Pelle Dragsted, der har stået bag partiets kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, vil ikke afvise, at der også kan være negative adfærdseffekter af offentlige udgifter. Men at det skulle gælde på ældre- og sundhedsområdet, tror han ikke på.
- Jeg kan ikke se, hvor de skulle have belægget for det. Man kan forestille sig det rent abstrakt ideologisk. Men ser man på lande som Norge, Danmark og Sverige, der har den her form for skattefinansieret velfærdssamfund, så har vi en ekstremt høj beskæftigelse samtidigt. Så jeg kan ikke se, at den sammenhæng skulle være der, siger han.
At biblioteker og museer skulle betyde, at flere mennesker vælger at være på overførselsindkomst, tror han heller ikke på.
- Det er Cepos' menneskesyn i en nøddeskal. Det er helt skørt at tænke på den måde. Det kunne også være, at det virkede omvendt, så det, at du blev kulturelt stimuleret, gav bedre mulighed for, at du kunne komme videre på arbejde. Det, der er problemet med mange af de her antagelser, er, at man ser et meget reduceret menneske, der mest er styret af økonomiske incitamenter, siger han til Information.