I dansk politik anno 2015 er der en klar arbejdsdeling: Mændene klarer finanserne og forholdet til den store verden, mens kvinderne tager sig af børnene, de ældre og de svageste.
Det ses både i fordelingen af ministerposter og i de udvalg i folketinget, hvor alle partier deltager og diskuterer lovforslag.
Men der er stor uenighed om, hvorvidt det er naturligt, problematisk eller slet og ret ligegyldigt.
Finans-, skatte-, erhvervs- og udenrigspolitik er nogle af de områder, hvor der er mere end dobbelt så mange mænd som kvinder i udvalgene, samtidig med at både formanden for udvalget og ministeren på området er en mand. Eksempelvis består finansudvalget af 15 mænd og 2 kvinder, formanden er Ole Birk Olesen (LA) og Claus Hjort Frederiksen (V) er finansminister.
FAKTA: Se hele listen: Her bestemmer mænd og kvinder i dansk politik
Og sådan en fordeling er en skidt tendens, mener Stine Bosse, erhvervsleder og kønsdebattør.
- Der er i høj grad en indgroet forestilling om, at kvinder egner sig mere til at tage sig af for eksempel det sociale. Men der er forskel på, hvad de kommer med af perspektiver og ideer, og derfor går man glip af noget, hvis man ikke får både mænd og kvinder med om bordet. Det har jeg oplevet utallige gange. Det er en styrke at have begge køn repræsenteret, siger Stine Bosse.
Færre kvinder på tinge
Problemet gælder begge veje, understreger hun. Socialpolitik, sundhed, ældre og ligestilling er områder domineret af kvinder, og der er det lige så vigtigt, at mænd deltager.
På de områder er der dog typisk omkring en tredjedel mænd i udvalgene. Efter valget den 18. juni er 37 procent af folketingets medlemmer kvinder – en smule mindre end før – og derfor har de fleste udvalg et flertal af mænd.
Stine Bosse undrer sig over, at så mange affejer emnet.
- Internationalt interesserer man sig rigtig meget for det her. Vi har en dårlig vane i Danmark med bare at sige, 'vi har ligestilling', og så ikke gøre mere ud af det. Men der er tydeligvis mange områder, hvor det virkelig halter bagefter, mener hun.
DF: En naturlig fordeling
Ligestillingsordfører i Dansk Folkeparti Pia Adelsteen kan bestemt ikke se, at det skulle være et problem med en arbejdsdeling mellem mænd og kvinder i politik.
- Jeg syners bare, det indikerer, hvad jeg har sagt i rigtig mange år: Der er forskel på mænd og kvinder og på, hvad de interesserer sig for. Det kommer så fint til udtryk, netop når man ser på udvalgene, siger hun.
Hun opfordrer til, at man accepterer forskellen i stedet for at tale om lige fordelinger. Og så accepterer hun ikke, at formands- og ministerposter i for eksempel finans- eller udenrigspolitik skulle give mere prestige og indflydelse end de typiske kvindeområder.
- Så kan man med rette vende den om og sige, at det, der virkelig betyder noget indenrigspolitisk, er, hvordan vores børn bliver passet og undervist, vores ældrepleje og så videre. Så skulle det jo regnes for de vigtige udvalg, siger ordføreren.
Forsker: Det er ingen naturlov
Men den udlægning køber kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet ikke.
- Selvfølgelig er der mest prestige i de økonomisk tunge områder. Og for eksempel en socialminister kan møde en mur, hvis pengekassen er klappet i. Det gælder ikke den anden vej. Det er også de mandedominerede ministerier, der sidder i sådan noget som koordinationsudvalget, siger hun med henvisning til det udvalg, hvor regeringen planlægger større udspil og strategier.
Hverken i regeringens koordinations- og økonomiudvalg sidder der kvinder med efter valget.
En af forklaringerne kan være, at nogle politiske områder bliver magtfulde netop fordi, det hovedsageligt har været ”mændenes”, mener Karen Sjørup. Og så afviser hun, at det udelukkende er et spørgsmål om interesser, når de politiske hverv fordeles.
- Det er jo ikke bare et frit valg. Der er også en studehandel, når man fordeler udvalgsposter. Det er der da ingen, der kan sige sig fra, lyder det fra kønsforskeren.
- Forskning i køn og arbejde viser, at når en ny opgave tilbydes, er mændene meget hurtigere til at melde sig på banen, og kvinderne er mere tilbageholdende. Derfor er det i højere grad mænd, der får sådan nogle poster, uddyber hun.
Kvinder er altså med til at skabe kønsforskellene, siger Karen Sjørup. Men derfor skal man stadig ikke gøre traditionelle forestillinger til sandheder.
- Det er ingen naturlov, at der skulle være en sådan opdeling, som vi ser lige nu, siger hun.
Hvad er forskellen?
Studievært og debattør Anne Sophia Hermansen mener, at det er en misforstået debat overhovedet at kigge på fordelinger efter køn.
- Hvis det skulle være et ligestillingsproblem, så skulle det jo handle om, hvorvidt det er svært for kvinder at komme frem til magtfulde poster. Det er det jo ikke. Vi har lige haft en kvindelig statsminister og en lang række fremtrædende kvindelige partiformænd, siger hun.
Hun tror ikke på, at det skulle give en bedre politik at blande kønnene.
- Hvilken politik ville være markant anderledes, hvis vi fik kvinder som skatteminister eller i spidsen for diverse udvalg? Jeg synes ikke, Danmark ser meget anderledes ud, efter vi har haft en kvindelig statsminister, i forhold til alle de mandlige statsministre, vi har haft, siger Anne Sophia Hermansen.