Det er bestemt ikke nogen ulempe at være en kvinde, hvis man gerne vil frem i dansk politik. Tværtimod, mener studievært og debattør Anne Sophia Hermansen.
Derfor afviser hun blankt, at der skulle være noget bemærkelsesværdigt ved, at der ikke længere sidder kvinder i de mest magtfulde udvalg i regeringen: Koordinations- og Økonomiudvalget.
- Hvis vi skulle have en debat om det her, så skulle den handle om, om det var svært for kvinder at bringe sig selv frem til fremtrædende poster. Men det er det bare ikke. Vi har lige haft en kvindelig statsminister. Og vi har haft en lang række fremtrædende kvindelige partiformænd, siger Anne Sophia Hermansen.
Ligestilling handler om lige muligheder – ikke om, at der skal være lige mange mænd og kvinder alle steder, mener hun. Og i Danmark er det nærmere en fordel at være kvinde.
- Enhver, der har beskæftiget sig med politik, ved, at det er nemmere for kvinder at komme frem, end det er for mænd. Jeg har i hvert fald stadig til gode at møde nogen, der siger, at det er en ulempe at være en ung, køn kvinde i politik, fortæller Anne Sophia Hermansen.
Hun nævner som et eksempel den unge socialdemokrat Lea Wermelin, der med stor afstand sikrede sig pladsen som partiets spidskandidat på Bornholm foran blandt andet tidligere direktør i Dansk Industri Lars Goldscmidt og Palle Smed, tidligere kommunikationschef i 3F. Personer, der i Anne Sophia Hermansens optik burde være meget stærke kandidater på grund af deres erhvervserfaring.
Hvad er det, der mangler?
Blandt andre tidligere økonomiminster Marianne Jelved (R) og erhvervslederen Stinne Bosse har beklaget manglen på kvinder i regeringstoppen. Det giver et bredere grundlag for beslutninger at have begge køn repræsenteret, mener de.
Men det er et fortænkt problem, synes Anne Sophia Hermansen. Hun ser heller ingen grund til at hænge sig ved, at fordelingen af medlemmer og formandsposter i Folketingets udvalg viser en arbejdsdeling mellem kønnene: Mændene dominerer de økonomiske områder og udenrigspolitikken, mens kvinderne i langt højere grad sidder på børne-, social og ældreområderne.
- Hvad er det for perspektiver, vi mangler? Hvilken politik ville være markant anderledes, hvis vi fik kvinder som skatteminister eller i spidsen for diverse udvalg? Det virker på mig som en meget småtskåren ligestillingsdebat, at der sidder et forkert køn på nogle bestemte poster, siger Anne Sophia Hermansen.
Hun har i mange år været kommunikationschef i finansverdenen og har samtidig kommenteret dansk politik og meget andet i en fast blog i Berlingske, i DR2’s Smagsdommerne, Søndagsfrokosten på P1 og utallige debatter. En ganske kort periode var hun selv folketingskandidat for Liberal Alliance.
Senest har hun været vært på DR2’s Godt Sagt.
Det stærkeste hold
- Jeg vil gerne påpege, at da Thorning satte sin regering i 2011, var der 40 procent kvinder. Da Løkke satte sit eget hold to år forinden, var der 48 procent kvinder. Der var ingen, der sagde, at Thorning havde et kvindeproblem, siger hun.
Derfor er det helt hen i vejret at snakke om, at Lars Løkke Rasmussen skulle have et kvindeproblem, hvilket blandt andet politisk kommentar David Trads har fremført, mener hun.
- Lars Løkke ville fortjene at blive fyret af vælgerne, hvis det var sådan, at han skelede mere til køn end til kvalifikationer. Jeg antager, at han ligesom erhvervsledere tænker på kvalifikationer, når han sætter sit hold, siger Anne Sophia Hermansen.
- Jeg tror, han sat det hold, han mener, er det stærkeste. Jeg kan simpelthen ikke se nogen problemer i det eller hidse mig op over det, slår hun fast.