FOR 10 DAGE siden skrev jeg, at vi står over for en lang valgkamp. Bum!
Med dagens minister-rokade er den uofficielt begyndt. Lars Løkke kan vente op til 12 måneder med at udskrive valg. Der er valg til Europaparlamentet i juni 2019. Det vil man næppe kollidere med, så et forsigtigt gæt er i starten af det nye år - hvis ellers regeringen kan få opbakning til sin finanslov sidst på året.
Jacob Ellemann-Jensen og Eva Kjer Hansen er kendte politiske skikkelser. Erhvervsmanden Tommy Ahlers overraskelsen, der skal styrke Venstre-profilen i regeringen. Både Ellemann og Kjer Hansen er driftsikre politikere. Sammen med Ahlers skal de være med til at skabe noget kant til oppositionen og profilere Venstre ideologisk.
Særligt Uffe Ellemann-Jensens søn, Jacob, har en stigende stjerne i Venstre. Og det er en forfremmelse at blive minister. Til gengæld mister Venstre et stærkt kort som politisk ordfører. Frem mod en valgkamp bliver den post uhyre vigtig, da man i det job morgen og aften skal udlægge partiet holdning om alt muligt.
De konservative og Liberal Alliance valgte ikke at rykke rundt på deres ministre, selv om mange havde ventet, at Thyra Frank ville stoppe ifm. en rokade. Det efterlader de to mindre regerings-partier med status quo – og Venstre med den store udfordring at skaffe sig selv og regeringen en større vælgermæssig opbakning, end hvad der måles i dag. I det seneste vægtede barometer måling fra Berlingske står regeringen til under 30 procent af stemmerne.
NÅR ALT ER SAGT af pæne og fremadrettede ord om de nye ministre, så ER det et krisetegn, at to solide Venstre-ministre ønsker at forlade regeringen. Frivilligheden i Espen Lunde Larsens afgang virker uklar, og der trækkes store veksler på Karen Ellemanns fleksibilitet ift. hvilke politiske poster, hun loyalt påtager sig!
Hvis man forlader en ministerpost, er man enten politisk tvunget til det, chefen har brug for nyt blod – eller et unikt tilbud udefra var for godt at sige nej til. Men både Søren Pind og Lunde Larsen stopper bare. Der ligger en forventning om manglende indflydelse på Kristian Jensens forventede formandslinje. Efter Lars Løkke er stoppet som formand. Det scenarie er der mange hvis’er i.
Begge fhv. ministre er kamplystne og stærke ideologiske kort. Hvis de to ikke vil være med til at kæmpe Venstres sag i en valgkamp, smager det lidt af nederlag, før kampen er begyndt.
Dog, Lars Løkke plejer at finde en vej og en fortælling videre. Det gør han også denne gang, og regeringen har en bomstærk økonomi og et uklart projekt i rød blok at kommunikere omkring i de kommende måneder.
DET STØRSTE PROBLEM for Løkke bliver måske følelsen af træthed og manglende begejstring for regeringen. Hvad er man regering for? Og hvilken politik kan en Løkke-ledet regering egentlig gennemføre?
Det vil igen-igen blive op til Dansk Folkeparti at beslutte. Kristian Thulesen Dahl har et stort valgresultat fra 2015 at forsvare. Dengang vandt han mange vælgere over fra Venstre – denne gang får han kamp til højre for sig selv i form af Nye Borgerlige. Dertil kommer, at S og Mette Frederiksen ser bedre ud i mange DF’eres øjne. Indtil videre antager vi, at Tulle vil pege på Løkke som statsminister, men vil det være et friskt valg?
Realiteten er, at han sikkert har mest lyst til at pege på sig selv som statsminister, men det er ikke parlamentarisk realistisk lige foreløbig.
Op til sidste Folketingsvalg gjorde Lars Løkke et nummer ud af, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Som leder af en mindretals regering er der mange, der mener, at han er netop er blevet det. Venstres meningsmålinger har stået meget låst på 18-19 procent i lang tid. Spørgsmålet er, om han kan skabe en ny fortælling, danskerne vil vise tillid til?
Eller om Løkke vil kæmpe mod den opfattelse, Søren Pind fik. Og derfor sagde farvel og tak til politik: ”Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi.”
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.