Kong Frederik 10. får nu sit første officielle, malede portræt efter tronskiftet.
Det afsløres 25. september på Frederiksborg Slot og bliver en del af den historiske kongerække i Riddersalen.
Det første officielle, malede portræt af kong Frederik 10. efter tronskiftet bliver afsløret på Frederiksborg Slot den 25. september. Portrættet er udført af den danske billedkunstner Cathrine Raben Davidsen og skal hænge i fyrstegalleriet i Riddersalen. Her bliver kongen føjet til rækken af portrætter af den Glücksborgske kongeslægt fra Christian 9. til Margrethe 2.
Kongen og dronningen deltager ved afsløringen, der finder sted i forbindelse med Carlsbergfondets 150-års jubilæum.
Tre slægtsled af Niels Christian Strøbek, malet i 2012 findes allerede på slottet. Frederiksborg Slot
Selve portrættet kan opleves af publikum fra 28. september. Samme dag åbner en udstilling om arbejdet med værket, hvor besøgende blandt andet kan se fotos, tegninger, malede skitser og en film om processen.