For 50 år siden var knap 80 procent af Danmarks 100 største virksomheder med i de centrale erhvervsnetværk. I dag er andelen mere end halveret.
Samtidig er enkelte virksomheder blevet så store, at de ifølge et nyt CBS-studie har fået en helt anden position over for politikerne.
Magten i toppen af dansk erhvervsliv har ændret karakter. For 50 år siden var knap 80 procent af landets 100 største virksomheder med i de centrale erhvervsnetværk. I dag er den andel mere end halveret.
Det viser en ph.d.-afhandling fra Copenhagen Business School, CBS, hvor Majsa Stina Grosen har undersøgt udviklingen i den danske erhvervselite siden 1973. Samtidig fylder de virksomheder, der befinder sig helt i toppen, fortsat enormt meget i dansk økonomi.
- Magteliten er mindre end tidligere, men det gør den ikke mindre økonomisk magtfuld. Tilsammen udgør netværket fortsat omkring 50 procent af Danmarks BNP, fortæller Majsa Stina Grosen.
De største kan gå alene
Ifølge forskeren var Danmark tidligere i højere grad præget af små og mellemstore virksomheder. Det betød, at erhvervslivet måtte koordinere på tværs af mange virksomheder for at få politisk indflydelse.
I dag er situationen en anden. Virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Lego, DSV, Vestas og ISS er blevet så store, at de ifølge Majsa Stina Grosen ikke nødvendigvis har brug for brede koalitioner for at blive hørt.
- Der er sket en ændring i vores erhvervsstruktur. I forhold til vores størrelse har vi faktisk nogle rigtigt store virksomheder, og de netværker ikke med de mindre virksomheder, for det har de ikke længere brug for, fortæller hun.
Hun fremhæver Novo Nordisk som et eksempel. Når en virksomhed af den størrelse træffer beslutninger om blandt andet investeringer, arbejdspladser og fyringer, kan det få betydning for både kommuner, skatteindtægter og dansk økonomi. Det giver ifølge forskeren virksomheden en anden forhandlingsposition over for det politiske system.
Møder bag lukkede døre
Den politiske adgang er samtidig vanskelig at kortlægge. Majsa Stina Grosen peger blandt andet på et lukket møde, som statsminister Mette Frederiksen indkaldte til i januar 2025, efter at Donald Trump havde truet med told, fordi Danmark ikke ville sælge Grønland. En række erhvervsledere blev inviteret, men deltagerlisten blev ikke offentliggjort.
Ifølge pressemeddelelsen kom det senere frem gennem medierne, at blandt andre topchefer fra Novo Nordisk, Carlsberg, Danfoss, Lego og Ørsted deltog.
- Det er ikke offentligt, hvem, der får politisk adgang, men det gør de ekstremt store virksomheder, siger Majsa Stina Grosen.
Hun peger desuden på, at personer, der allerede sidder centralt placeret i økonomiske netværk og har mange bestyrelsesposter, oftere også får pladser i politiske råd, nævn og kommissioner.
Færre ejer virksomhederne
Studiet peger også på en ændring i, hvem der ejer de største virksomheder. Familieejerskab og fondsejerskab fylder mere i toppen af dansk erhvervsliv.
- Vi har en fortælling om Danmark som et meget lige samfund. Derfor taler vi måske ikke særlig meget om, hvem det er, der ejer de store danske virksomheder, siger Majsa Stina Grosen.
Særligt de erhvervsdrivende fonde spiller ifølge studiet en central rolle i dansk økonomi.
Majsa Stina Grosen håber nu at kunne etablere en database, der kan gøre det lettere at kortlægge virksomhederne og magtstrukturerne i dansk erhvervsliv.